De næste uger er der mulighed for at indstille emner til Spar Nords Kulturpris for Hjørring Kommune.
Udover anerkendelsen bliver modtageren påskønnet med et beløb på kr. 10.000. Nu er det tid for at finde modtageren for 2016.
Det er en komite bestående af mennesker fra det alsidige og mangfoldige kulturliv i Hjørring Kommune, der udpeger modtageren af prisen, der overrækkes i januar under Nytårskoncerten på Vendelbohus.
Kandidaten skal opfylde et eller flere af kriterierne: Kvalitet, kreativitet, nyt talent, folkelig eller finkulturel og profilering af Hjørring Kommune. Prisen kan ikke søges.
En begrundet indstilling kan senest den 4. januar 2017 indleveres til Spar Nord afdelingen eller sendes via mail til jrl@sparnord.dk.