Skakkens Dag på Horne Skole

Skakkens Dag skulle egentlig have været afholdt i uge 6, men på grund af andre arrangementer valgte man at rykke den til denne fredag på Horne Skole.

41

Fredag gav lærer Jimmy Munk Hansen efter morgensang en fælles instruktion til Skakkens Dag. Eleverne spillede derefter forskellige former for skakspil.

Blandt andet såkaldt hjerneskak, frem i bussen skak, simultanskak og udvidet bondeskak samt naturligvis turneringskak mellem de forskellige årgange. Alle elever var med hele dagen.

Teknisk chef på Vendsyssel Teater Michael Simonsen, som tidligere stod for skakklubben i Hjørring, kom klokken 11.00 og spillede simultanskak med fem elever fra hver klasse, hvilket var 20 elever  ialt. Han spillede altså med alle elever på en gang, hvilket blev meget spændende. Han vandt dog over dem alle.

Senere i næste uge bliver det afgjort, hvilken klasse der bliver skakmestre på Horne Skole.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments