Skagboen blev kaldt sorte svin og træner nu De Hviie i AGF

Der stor en fed, gammel mand på omkring 50 år helt nede ved banden og råbte "dit sorte svin" efter mig, hver gang jeg var ovre i den side. Jeg kogte indvendigt. Vendte mig om og havde lyst til at give ham sådan en gang tæsk, for det gjorde så ondt på mig at høre de ord. Men jeg besindede mig. Gik ikke ud til pressen og begyndte at tude.

436

Det er en på alle måder farverig person, der søndag klokken 14 på Nord Energi Arena i Hjørring som træner står i spidsen for det gæstende fodboldhold til superligakampen mellem Vendsyssel FF og AGF fra den jyske hovedstad.

AGF kaldes på de kanter også De Hviie og spiller på hjemmebane altid i hvidt.

David Jean Nielsen blev født i Skagen den 1. december 1976 af en dansk mor og en far fra DR Congo, der efter kærlighedsmødet blev i hjemlandet for at passe karrieren som overlæge.

I Skagen gav Davids på alle måder dejlige mor ham og hans lillebror et varmt og meget kærligt hjem, hvor der var masser af plads til drengene – også til musikken, hvor David dannede eget band med øverum i familiens garage.

David Nielsen er og var et multi-talent med store evner ikke mindst som gymnast og boldspiller. Han fejrede i mange år sine mange scoringer på fodboldbanen med kraftspring. Vi var mange i Skagen, der gerne blev lidt længere i hallen eller på træningsbanen for at se denne utrolige skagbo udfolde sig.

Humor var en vigtig del af David Nielsens opvækst, og han oplevede tidligt, at mange kiggede ekstra meget på grund af hudfarven.

En overlærer fortalte mig engang historien om, hvordan han tilfældigvis havde stået i skjul, da David Nielsen kom gående helt alene på skolegangen. Der var ikke et menneske at se, og da han passerer et stort spejl, standser han og kigger en ekstra gang på sig selv i spejlet og udbryder spontant; addrr, en neger. Historien skulle være ganske sand, og måske er det først her, David Nielsen opdager, at nogen faktisk så ham den dag for mange år siden på skolegangen i Skagen.

Humor og overmåde stor tålmodighed har også været en god ledsager for ham, når han har stødt på racismens grimme ansigt hos medmennesker.

I år 2008 udgav han sammen med Jonas Ankersen bogen “Sorte Svin”. Der er en fodboldbiografi om sig selv, der gav meget debat i hele fodbold Danmark. Bogen er udkommet på forlaget Turbulenz.

Bogen indeholder en masse detaljer om de mange kontroversielle episoder, som David Nielsen gennem sin karriere har været involveret i.

Det var blandt andet voldsepisoder og spilleskandalen, hvor David Nielsen sammen med holdkammeraten Jimmy Nielsen tabte et millionbeløb i hasardspil og var skyld i at den lokale kiosk “Spilleboxen” måtte lukke grundet den ubetalte milliongæld.

I bogen skriver David Nielsen, at han er et levende bevis på, hvordan man skal tackle racisme:

Jeg havde lyst til at korsfæste Barcelonas Samuel Eto’o, da jeg så ham forlade banen i protest mod, at modstanderholdets fans råbte abelyde efter ham. Nej, det er da ikke rart, når man er neger. Men drop den forfængelighed, Det er direkte egoistisk at reagere på den måde. Han skulle skamme sig, når han sætter sig over alle andre sorte spillere.

Der er altid mennesker, der inderst inde har et horn i siden på sorte mennesker eller måske er de bare ondskabsfulde. Når Eto’o forlader banen bliver det pludselig interessant for en masse mennesker at råbe abelyde. De får opmærksomhed, og det får mange andre til at gøre det samme efter andre sorte spillere.

Det er en påstand, som desværre har bevist sig selv mange gange på og omkring fodboldbanen.

Som 19-årig spillede David Nielsen en kamp for Lyngby på Herfølge Stadion.

Der stod en fed, gammel mand på omkring 50 år helt nede ved banden og råbte “dit sorte svin” efter mig, hver gang jeg var ovre i den side. Jeg kogte indvendigt. Vendte mig om og havde lyst til at give ham sådan en gang tæsk, for det gjorde så ondt på mig at høre de ord. Men jeg besindede mig. Gik ikke ud til pressen og begyndte at tude.

Det bedste, spillerne kan gøre, er at tie racismen ihjel, når fansene ofrer dem på deres bål. I løbet af min karriere er jeg næsten blevet helt immun over for dumme tilråb. I starten påvirkede det mig og skabte negativ fokus, men nu har jeg været igennem så mange ting, og det har alt sammen gjort mig stærkere og mere selvbevidst.

David Nielsens aktive karriere som fodboldspiller strakte sig over klubber som Skagen, Frederikshavn, OB, Lyngby, Fortuna Düsseldorft, FC København, Grimsby, Wimbledon, Norwich, AaB, FC Midtjylland, IK Start, OB og Strømgodset.

Det blev også til i alt 46 ungdomslandskampe med 23 scoringer.

Han var træner i Lyngby Boldklub fra 2015 til 2017, inden han i slutningen af september 2017 blev ansat i AGF efter fyring af Glen Riddersholm. Han havde også havde en kortere karrriere i Vendsyssel FF, hvor Glen Riddersholm løb meget hurtigt fra sin kontrakt som sportsdirektør og helt ned til SønderjyskE for at blive træner igen. Der er han i skrivende stund vist nok stadig.

David Nielsens søn på 17 er i øvrigt godt på vej i farmand fodspor med kontrakt med Bundesliga-klubben RB Leipzig.

Euroman bragte i marts 2017 en rigtig god artikel om David Nielsen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments