Henrik Bang-Møller fra Skagen er fra den 15. april 2019 ansat som ny sognepræst i Vrå og Em Pastorat.
-Det betyder så også, at jeg efter næsten 20 år stopper som sognepræst i Skagen og Hulsig. Det er bestemt ikke uden vanskeligheder, skriver Henrik Bang-Møller på sin Facebook fredag eftermiddag.
Der holdes afskedsgudstjeneste søndag den 24. marts klokken 9.00 i Hulsig kirke og klokken 10.30 i Skagen Kirke.
Henrik Bang-Møller er et utroligt dejligt menneske, og på hans Facebook skriver mange allerede, at skiftet både er trist for den gamle og skønt for den nye menighed.
Sognepræsten studerede teologi på Københavns Universitet, og gik på Skt. Knuds Gymnasium. Skagboen stammer oprindeligt fra Leestrup nær Faxe på Sydjælland.