Der var så dejligt ude på landet, lyder indledningen til H. C. Andersens berømte eventyr Den Grimme Ælling. For eftertiden har især datidsformen måske været værd at bemærke, da det sidenhen er gået stærkt ned ad bakke især med antallet af landbrug.
Andre aspekter som skolestruktur og bosætning falder en i tastaturet, når man tænker på Hjørring Kommune. Igennem flere år har der i den forbindelse jævnligt raset en ofte voldsomt følelsesladet diskussion om den såkaldte tildelingsmodel, hvor skolerne enten har fået midler efter antal elever eller klasser.
Hvis den socialdemokratiske borgmester Arne Boelt og byrådsflertallet for alvor ville undgå beskyldninger om enten at forfordele skolerne i kommunens største by eller dem udenom, kunne man passende starte med at gøre det eneste anstændige, som selvfølgelig vil være at fordele hele den lille milliard skattekroner efter socioøkonomiske faktorer. Som det er i dag, sker det kun med en forsvindende lille andel på en femtedel af rundt regnet 100 millioner fra det store budget, hvilket virker helt og aldeles vilkårligt.
Ligesom borgmesteren formentlig finder det rimeligt, at kommunerne får tildelt bloktilskud efter socioøkonomiske faktorer, således ville retfærdigheden én gang for alle ske fyldest, hvis det også lokalt var modellen for skolerne. Ikke bare ville det moralsk set være fuldt forsvarligt, men politikerne ville også dermed undgå de evindelige skænderier med mere eller mindre ufine kneb, hvor byskolerne i Hjørring måske kan drage fordel af tættere forbindelser til Nordjyske Medier samt ikke mindst forvaltning og udvalg på Rådhuset.
Afslutningsvis ikke et eneste ord om det forestående kommunalvalg!
Foto: Arkiv.
Frem mod det næste kommunalvalg, der finder sted den 21. november, vil vi på den lokale webavis sætte fokus på den lokalpolitik og de lokalpolitikere i hele Hjørring Kommune, som i sagens natur har indflydelse også på livets gang i vores primære område, som er den gamle Hirtshals Kommune.
Klummen: Skævvridning m.m. peger helt præcist på et problem, som har eksisteret siden den nuværende fordelingsmodel blev indførst. Kun 30% af midlerne til arbejdet med børn med særlige behov fordeles efter socioøkonomiske faktorer. De 70% fordeles efter elevtal. Det betyder naturligvis, at skoler med mange elever af nævnte kategori får alt for få penge til opgaven, mens skoler med langt færre af pågældende elevkategori får mange penge, som de i henhold til de beskrevne fordelingskriterier ikke har brug for.
Det har fra første færd været klart, at det er en rent byrådspolitisk ting, at der sker denne skævvridning. Efter 5 år med modellen må det være på tide, at man retter op og fordeler pengene retfærdigt.