BEGÆR
Familien Mark vågnede tidligt og kom op i restauranten som nogen af de første. Mor Mark tog et æble og en lille brik med havregryn. Kiggede forgæves efter mælken. Ved siden af hende stod en kvinde, der øjensynlig allerede havde været inde og dyppe sig. Hun var smuk, så sund ud og havde et imponerende orangerødt hår. Teinten var lys og delikat, og Mor Mark mærkede noget, hun fejlagtigt fortolkede som misundelse.
»Undskyld, men har du set mælken?«
Kvinden smilede imødekommende og undskyldte på tysk.
»Die Milch, bitte?«
»Ah, moment.«
Kvinden tog en citrongul keramisk kande og rakte den til Mor Mark. Mor Mark mærkede en forunderlig rislen. Hvis hun havde været lidt mindre betaget, ville hun formodentlig have set, at det dryppede fra den orangerøde manke og ned i mælken. Men hun var betaget og en lille smule forskrækket over at mærke det, som hun nu ikke længere fejlagtigt tog for misundelse. På vej tilbage til familien vendte hun sig for at få et glimt af kilden til denne hemmelige lyst. Kvinden gengældte blikket.
Far Mark fornemmede at der var noget, og så undersøgende på hende.
»Du ser lidt opkogt ud. Du er vel ikke ved at blive syg?«
»Nej, nej, men du ved, hvordan jeg har det. Mig og buffeter, vi går ikke rigtigt i spænd.«
»Det er nu synd, at du altid har det job med på slæb. Der er altså ingen, der er døde af at spise noget, andre tilfældigvis har kigget på.«
»Det skal du ikke sige, du drømmer ikke om, hvad der gemmer sig i krogene.«
Far Mark smilede overbærende. Gudskelov var drengene ikke blevet smittet af Mor Marks nykker. Deres tallerkener bugnede af frugtsalat og selvsmurte Nutella madder. Sikke de kunne æde, de to.
Driftsleder Juhl brugte en god bid af formiddagen på at holde øje med Alex. For en gangs skyld var der ikke noget bøvl. Parkeringspladsen glinsede og var så sort som en negers røv, da han var færdig med at spule. Det var en ren fornøjelse at se, så frisk asfalten kunne komme til at se ud. Og knægten kunne virkelig tage ved. Der stod rask væk fire eller fem dunke på vognen. Op ad bakke. Selv fik han sved på panden af to. Måske var der alligevel krummer i den drønnert.
Drengene og Far Mark ville selvfølgelig op i Vandlandet. Mor Mark blev i huset. Hun var taknemmelig over, at Far Mark ikke havde protesteret. Men måske syntes han, det var rart med lidt kvalitetstid sammen med Mark. Selvom hun ikke var meget for at indrømme det, så var det hende, der stod for det meste i det daglige.
Hun gjorde sig det behageligt. Satte musik på. Tændte et par duftlys. Udenfor regnede det. Silede ned. Hun tænkte, at det ville have været lækkert med en pejs. Eller en brændeovn. Bare en lille en for hyggens skyld. Hun satte sig i sofaen med den novellesamling, som hun længe gerne havde villet læse. Et par sider, mere blev det ikke til. Hun kunne ikke koncentrere sig. Hun følte sig underligt rastløs. Klædte sig af. Tænkte på at tage et bad. Foran spejlet i entreen blev hun stående og vurderede sig selv. Brysterne var blevet fyldigere. Hofter en anelse bredere. Men i det store hele var hun intakt. Følte sig tilpas. Stadig en løbepige. Men alligevel mere feminin end dengang hun spillede håndbold for alvor. I grunden klædte det hende, hun så rigtig godt ud, selvom hun ikke var så smuk som hende tyskeren. Hun kom til at smile. Og blev overrasket over at se sig selv stå nøgen og se så glad ud.
Badedragten var uforskammet dyr. Men Inge ville ikke tage tilbage til huset. Ikke mens håndværkerne var der. Hun brød sig ikke om det. Det med at få gjort det sort. Det var ulovligt. Halfdan syntes, at hun var hysterisk. Der var aldrig nogen, der blev taget for den slags. I hvert fald ikke her på egnen. Men det var nu ikke så meget det. Det var mere det, hvis noget gik galt. Hvad nu hvis de klumsede i det? Så kunne man jo ikke klage. Havde Halfdan mon tænkt på det?
Hun havde sagt, at hun tog til Ringkøbing. Til fitness. Det var bare noget, hun havde sagt. Det var lettest sådan. Ham og hans principper. Al den brok. Nej, hun ville ind og opleve Lagunen. Prøve hvordan det var.
Det var vidunderligt. Hun var bjergtaget. Vandet var helt anderledes end i svømmehallen. Lunt og mildt. Hun svømmede en hel halv time. Fik virkelig rørt sig. Det her var ikke sidste gang. I hvert fald ikke. Hun fandt en ledig liggestol omme ved det lave. Der var herligt. Børn og vand var bare så dejligt. Livsbekræftende. En kvinde på hendes egen alder legede med en lille pige. De så så glade ud. Et barnebarn. Kunne sådan nogen som Jesper og Michael adoptere? Sikkert ikke. Det ville nok også være noget underligt noget. For barnet altså. Nå, det var, som det var. Hun ville ikke være misundelig. Det var spild af liv. Hun forsøgte at smile.
Lissie vågnede mellem Dimitri og Fjodor. Per sad splitterravende i en stol og sov. Åh for pokker nu krablede det igen. Hun stak en hånd om og kløede. Der var fugtigt mellem balderne, og hun trængte til et bad. Hun kiggede på fingrene. Hvidt snask. Smattet orm. Virkeligt klamt. Men på en eller anden måde også skide lige meget. Hun rejste sig forsigtig og listede ud på badeværelset og tændte for bruseren. Stod lidt foran spejlet. Fuck, jeg ligner en mega slut. Hun kom til at fnise. Hun var smurt ind i indtørret sæd.
De havde stået rundt om hende og spillet pik, mens hun lå på sofabordet og tog på sig selv. Det havde været totalt pornoagtigt. Skideskægt og plat. Men egentlig også temmelig frækt. Hun stillede sig ind under bruseren og lukkede øjnene. Hun kunne tydeligt huske deres ophidsede ansigter. Fjodor opkogt. Per nærmest vredladen. Dimitris sult. Deres vejrtrækning der blev heftigere, da hun spredte skamlæberne og begyndte at fingerbolle sig selv. Stønnede deres navne. Forlangte, at de sprøjtede på hende. Sagde, at hun ville svines til, før de fik fisse. Og så Fjodors pik. Den var fuldkommen ude af proportion med den lille krop. Han stod for enden af bordet. Lige ud for hendes spredte ben. Gispende, indtil han pludselig spermede ud over hendes kusse. Han var så ophidset. Klar igen med det samme. Pressede sig ind. Det havde gibbet, selvom hun var sjaskvåd. De to andre der gik i stå. Stod bare og gloede. På Fjodor der tog fat. Masserede hendes røvhul, mens han bollede langsomt. Meditativt. Den der store tommel der kørte rundt og rundt. Han var til røv. Varmede hende op. Selv lå hun bare. Tog imod. Ventede på, at han gjorde det. Ophidselsen, deres begær. Per der lagde hånden om hendes nakke. Holdt fast. Begyndte at gnide pikken mod hendes kind. Fjodors langsomme pumpen. Tomlen der gled ind og begyndte at gøre plads. Duften af køn. Pers varme pik mod hendes tunge. I hendes mund. Dimitri helt tæt på. Hviskende til hende. Åndeløst. Han så hende. Så hende virkeligt. Det var de to, der legede. De andre var bare med. Hun blev kneppet for ham. Hun slikkede for ham. Hun så det i hans øjne. Han begærede hende, som ingen anden havde gjort.
Far Mark lagde avisen fra sig og kiggede på drengene, der legede ude i vandet. De var selvkørende. Han begyndte så småt at føle sig til overs. Han burde have taget den bærbare med, det ville faktisk ikke være så tosset at sidde og arbejde her. Han kaldte på drengene og sagde, at de skulle opføre sig ordentlig og passe godt på hinanden, for han skulle lige hente sin computer.
Per vågnede fortumlet og så sig omkring. På sengen lå russeren med monsterpikken og snorkede, men han kunne ikke få øje på Lissie eller ham den anden. Nogen havde været i bad. De var sikkert gået op for at æde. For satan mand, sikken fest. Det var virkelig en af de aftener, der fortjente at blive sat i glas og ramme. Mindeværdig, var det ikke det, det hed?
Dimitri og Lissie kom tilbage fra Fakta med friske forsyninger. Per var smuttet. Fjodor mumlede søvndrukkent, at han bare ville være i fred.
»Jamen, der er vodka.«
Ingen reaktion, Fjodor var og blev tabt for denne verden. Ja, ja, tænkte Dimitri, så passer vi os selv.
»What is it with him?«
»Oh, he is just tired. Vacation very hard, too much party party.«
»Tell me, do you come from Russia?«
»No, no. Not Russians, we are Ukrainians. From Europe just like you.«
»Ukraine, oh it’s so sad, the conflict with Russia and all that.
»Yes but history is history, it’s always been the same. Old men in power, inventing new troubles. But what can we do?«
Dimitri slog opgivende ud med armene. Lissie fik lyst til at kramme ham og sige, at alt nok skulle blive godt. Tænk at være så langt hjemmefra, mens ens familie var fanget midt i en konflikt.
»It’s so sad, I wish there were something I could do, to make you feel better.«
Lissie og Dimitri lå helt stille på sofaen. Det var første gang, Lissie havde haft følelsen af at have elsket. Altså sådan virkelig rigtigt elsket. Og så med en ukrainer. Hun havde altid godt kunne lide sex. Hun havde haft masser af sex. Hun havde kneppet, knaldet, furet, gjort det. Ja, rent udsagt bollet igennem, men aldrig før elsket. Hun kørte hånden henover Dimitris bryst og nød fornemmelsen af de stride sorte hår.
Hans Otto Heimdal pillede i såret på sit ben. Det gule snask var blevet grønt henover natten. Hvad dølen kunne man mon lægge i det? Han snusede til fingrene, men det lugtede vist, som det plejede. Det så måske lidt drabeligt ud, men rødt og grønt var jo rundt regnet også, så langt kulører kunne komme fra hinanden. Eller så var det blå og orange. Så tabte han tråden og lod sår være sår. Han var sulten og satte straks kurs mod Vandlandets restaurant.
I døren standsede han og lyttede. Fascinerende. Alle disse stemmer, en ren kakofoni. Dansk, norsk og tysk blandede sig med påskekyllingernes asiatiske kvidren. Hvor var det dog smukt med denne flerstemmighed. Hele verden i et glas vand, altså rent billedligt talt.
Mark og Kristian sad neden under buffeten og slikkede Nutella i sig direkte fra de små plastbægere. Kristian puffede Mark i siden.
»Se!«
Og Mark ikke bare så. Nej, han stirrede tryllebundet lige ind i det betændte ben, mens han ufortrødent fortsatte med at slikke Nutella i sig.
Hans Otto Heimdal løftede brynene og vidste knapt sine levende råd. Hvor skulle man dog begynde? Al denne overflod. Frugtsymfonien så indbydende ud, men nogen havde taget skeen, og så var man jo lige vidt. En ubehagelig mand sagde et eller andet vredt på tysk og pegede på hans ben. Hans Otto Heimdal ignorerede ham forfjamsket og fortsatte sin spejden efter noget, der kunne gøre det ud for en ske.
Per så den gamle hippie skovle blandet frugt op på tallerkenen med hånden. Gudskelov havde han selv taget, hvad han skulle for denne gang. Men for fanden mand, hvor var det klamt. Der var bare et eller andet ved gamle mennesker, han ikke kunne snuppe.
Far Mark så forundret på de to drenge.
»Hvordan i al verden er det, I ser ud?«
Drengene kiggede på hinanden og begyndte at grine.
»Du ligner en neger.«
»Nej, du ligner en neger.«
Far Mark tyssede og sagde, at sådan sagde man ikke. Det hed afrikaner, og for øvrigt lavede man slet ikke sjov med den slags mere. Mennesker så forskellige ud. Det var ikke noget at grine af. Drengene så på ham, som han formodentlig selv ville have set på Mor Mark, hvis det havde været hende, der havde stået for lektionen i politisk korrekthed, altså med en ganske særlig variant af mild overbærenhed.
»Så, smut ned i vandet og få vasket det snask af. Vi kan ikke have, at I ser sådan ud.«
Link til foregående afsnit
