
Fantastisk dag i aktivitetshuset Solhjem i Bjergby. Rundstykker med varm leverpostej kl. 9 og ren hygge. Onsdag var der således ikke færre end 16 grå mænd til møde kl. 11.00. Det var så også den eneste ølpause, der var tid til den dag, oplyser Kim Nygaard Hansen
Hvis ikke de var grå, da de mødte op, så blev de det. En enkelt havde forvildet sig i en grøn kedeldragt. Det faldt ikke i god jord. Fodermesteren og landbrugsmedhjælperen blev han kaldt. Er du ikke lidt tyk i den dragt? Man må håbe, at vedkommende kan tåle mosten og kommer igen en anden dag, noterer med lun humor Kim Nygaard Hansen.
Til frokost kom fru Hylle og lavede kaffe og serverede smørrebrød. Så fejede hun lige gulvet, som dernæst blev vasket. Kl. 14 dukkede de grå mænds projektkoordinator og sekretær så op. Hun hedder Susanne. De grå mænd er næsten kvalt af deres succes og har været nødt til at ansætte en sekretær.
Nogen troede nok på et tidspunkt, at de grå mænd ville strejke, men det var vist kun en slags samarbejdsudvalgsmøde de afholdt. De sad ned i omkring 10 minutter. Det næste bliver vel, at de skal have ansat en Human Ressource Manager, forklarer med vendsysselsk ironi Kim Nygaard Hansen.
Næste fælles arbejdsdag på Solhjem er lørdag den 23. januar fra kl. 9 til 16, hvis nogen skulle ha lyst at kigge forbi.
Tak til flaskeposten for at omtale vores fantastiske projekt….
Husk lige at støtte projektet…. Klik her: http://undervaerker.dk/projekter/2015/fraplejehjemtilaktivitetshus
Når du kommer ind på siden klik på hvis du synes om det….
Læs også mere om projektet på solhjem.dk