Sindal Autoophug er nomineret i Auto Awards 2018

Sindal Autoophug er nomineret i kategorien Årets Autogenbruger ved Auto Awards 2018.

804

Ikke bare er HighGear i Sønderskov som tidligere omtalt nomineret til Årets Værksted, men også Sindal Autoophug i kategorien Årets Autogenbruger ved Auto Awards 2018.

Sindal Autoophug blev etableret i 1967, og har dermed mere end 40 års erfaring indenfor branchen. De har i dag ca. 10.000 m2 under tag, hvoraf den sidste hal på 1500 m2 blev bygget i 2010.

I dag er der 25 ansatte hos Sindal Autoophug A/S, som sørger for en hurtig og miljørigtig behandling af bilerne. De sørger for at leve op til myndighedernes miljøkrav og til branchens kvalitetskrav, og valgte derfor i marts 2006 at blive ISO 9001 certificeret.

Sindal Autoophug har ca. 185.000 dele mærket op på deres eget lager, som er stadig stigende, derudover har de ca. 2000 biler fordelt på pladsen og i deres bil-lagerhaller. Desuden har de tilgang til ca. 2,5 mill. andre reservedelsnumre via DAG (Dansk Auto Genbrug). De beskæftiger sig hovedsagelig med ophug af reservedele fra danske trafikskadede biler, men har en del import af hele biler fra Tyskland, Holland og Schweiz. NB biler hjemtages gerne på bestilling.

Størstedelen af salget ligger i Danmark, men de har også en stigende eksport til udlandet, fortrinsvis Norge, Sverige, Færøerne og Grønland. Levering af varer overalt i Danmark foregår fra dag til dag.

Varer til udlandet sendes eller leveres til nærmeste afskibningshavn, såsom Hirtshals, Frederikshavn eller Aalborg.

Stem på de nominerede her: STEM ved Auto Awards 2018.

Kilder: Sindal Autoophug og Auto Awards.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments