Simon Rokkjær fra B75 skal speake til VM i Ping Pong i London

Fra fredag den 22. januar til og med søndag den 24. januar afvikles Verdensmesterskaberne i Ping Pong i London.

49
Simon Rokkjær fik varm tak for sit mangeårige formandskab i den lokale bortennisklub B75. Foto: Arkiv.

Den 19. december afviklede B75 i Hirtshals den danske kvalifikationsafdeling af VM i Ping Pong. Her kvalificerede Jesper Nedergård fra Søhøjlandet Bordtennisklub sig til Verdensmesterskaberne i London. Ping Pong er i den sammenhæng en variant af bordtennis, hvor der spilles med sandpapirsbelagte bat. 

TV 3 Sport dækker begivenheden, som foregår i Alexandra Palace i London. Det bliver med formand Simon Rokkjær fra B75 som ekspertkommentator. Rollen som kommentator til bordtennis er ikke Simon Rokkjær uvant, idet han igennem flere år har været kommentator på alle den lokale klubs førsteholdskampe, som B75 har streamet live via internettet og efterfølgende lægger op på formandens egen kanal på YouTube.

På billedet ovenfor, som er tilsendt os af B75, ses Simon Rokkjær således speake under livestreamingen af hjemmekampen i Stiga Divisionen imod Roskilde den 23. november 2015, som også blev dækket på FlaskePosten.nu.

TV 3 Sport sender fra Ping Pong VM på følgende tidspunkter :

Fredag d. 22/1-2016 kl. 19.00-23.30 på TV3 Sport 1

Lørdag d. 23/1-2016 kl. 19.00-23.30 på TV3 Sport 2

Søndag d. 24/1-2016 kl. 20.00-23.30 på TV3 Sport 2

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments