
Lørdag den 20. august spiller AaB mod FC København i Parken. Men på samme tid finder et andet brag mellem Nordjylland og København brag sted ikke mange kilometer fra det populære nationalstadium i Danmark, oplyser MigogAalborg.dk.
Fem af Nordjyllands aller bedste restauranter sender nemlig deres skrappe kokke afsted til en direkte dyst mod fem af Københavns hotteste restauranter. En såkaldt cook-off, som skal afvikles i Kødbyen på Vesterbro i forbindelse med messen Copenhagen Cooking & Food Festival.
Teamchef er Mads Hyllested fra restaurant Applaus i Aalborg. Med på holdet har han Mikkel Jensen fra Restaurant Rusk, Søren Birch fra Fusion, Frederik Martinsen fra Svinkløv Badehotel og altså ikke mindst også Simon Emil Christensen fra Restaurant Fyrklit.
Hatteløft samt held og lykke til holdet i almindelighed og i særdeleshed til Simon Emil Christensen fra Fyrklit.
Læs hele historien her: MigogAalborg.dk