Sikker sejr til Vendsyssel Håndbold over TMS Ringsted

Vendsyssel Håndbold spillede bestemt ikke sæsonens bedste kamp, men vandt alligevel med 28-19 over TMS Ringsted i kvindernes 1. division. Dermed er Vendsyssel "kun" fem point fra oprykning til HTH Ligaen, skriver Kanal Frederikshavn.

135
Foto: Kim Thomsen.

Det var desværre en sejr med malurt i bægeret for topholdet. 11 minutter inde i anden halvleg udgik schweizeren Lisa Frey med en tilsyneladende alvorlig knæskade. Hun er stærk i forsvaret og kan spille flere positioner i angrebet.

Efter Ringkøbings overraskende nederlag for en uge er oprykningsfeberen steget betragteligt i Vendsyssel. Det kunne mærkes mentalt mod TMS Ringsted, som faktisk var foran i kampens første 22 minutter. Sjællænderne var også foran en enkelt gang i begyndelsen af anden halvleg, men herefter overtog Vendsyssel styringen.

Især Christina Pedersen foldede sig ud efter pausen, hvor hun tre gange scorede i tomt mål fra egen banehalvdel. I målet blev Anna Veng skiftet ind med succes i stedet for Elin Thorsteinsdottir, som ikke fandt melodien mod TMS Ringsted. Også fløjen Sylvie Gamys markerede sig med fire vigtige mål i anden halvleg.

Vendsyssel møder lørdag Sæby HK ude, og derefter venter Rødovre hjemme, Roskilde ude og Ringkøbing ude. Vendsyssel er fire point foran Ringkøbing på andenpladsen.

SÅDAN sejr på 28-19 hjemme over TMS Ringsted.Gi holdet et KÆMPE LIKE

Gepostet von Vendsyssel Håndbold am Samstag, 29. Februar 2020

Målscorere for Vendsyssel mod TMS Ringsted:
Christina Pedersen 8
Mette Bejder 5
Sylvie Gamys 4
Ida Andersen 3
Henriette Hansen 2
Sofie Sletskov 2
Nadja Lærke Jensen 1
Lisa Frey 1

Kilde: Kanal Frederikshavn.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments