
Vendsyssel Historiske Museum har valgt, at tiden er inde til at markere Signe Hansens indsats for bjesken i Hirtshals.
Ikke som sygeplejerske, men hendes særlige forkærlighed for bjesk, som hun reelt udviklede fra et halvglemt hjemmebryg til en smagfuld oplevelse, hvor hun med en legende tilgang lavede en hel receptbog.
Bjesk blev takket være Signe Hansen endnu mere end en signatur drik for Hirtshals, Det blev en del af selve den lokale identitet, egnens DNA.
Det markeres ved et lille, lukket arrangement på Hirtshals Museum, hvor der for indbudte vil være oplæg om Signe Hansen, Hirtshals Museum og Bjesk i dag.
Til lejligheden vil lokale restauratører kreere en kvalitetsbuffet baseret på lokale traditioner. Som et særligt højdepunkt vil Bente Jungquist nedsætte en mindeplade for Signe Hansen og fortælle om den kommende Signe Hansen Fond.
Fondens formål er at samle gode, lokale kræfter om et arbejde, der kan vise vejen videre frem for Hirtshals.