Signalkrebs ser umiddelbart uskyldig ud, men den er i virkeligheden til stor gene, fordi den faktisk slet ikke hører til i åer og vandløb i Nordjylland. Signalkrebsen blev oprindelig brugt til opdræt, men nu findes den i tusindvis i den vilde natur.
– Jeg lavede testfiskeri med tejner, med tilladelse fra fiskekontrollen flere steder i Liver Å, Varbro Å og flere tilløb. Det er vel 4 år siden nu. Fiskede i en uge og havde tejner ude 20 steder uden at fange nogle, fortæller Michael Ejstrup Nielsen.
Liver Å systemet var i hvert fald fri for signalkrebs dengang, men det er selvfølgelig ikke sikkert, det er tilfældet længere, men det tror og håber Michael Ejstrup Nielsen. Af større aktualitet er da også iagttagelser hos Tannibugt Natur- og Vandplejeforening.
– Jeg har ikke set dem i Tversted Å. De tætteste jeg lige kan komme i tanke om, er Bangsbo og Rye Å, fortæller Søren Pedersen, som er formand Tannibugt Natur- og Vandplejeforening.
Anders Stenild er til gengæld en dem, der tydelig kan se, hvor stor invasion af de små krebs er. Hver dag kan han fange op mod 100 signalkrebs i Lindholm Å, der snor sig gennem hans jord.
– Det er da hyggeligt at gå ned og fange krebs i åen. Men jeg er også lidt skræmt over, at de har udviklet sig så meget, som de har, siger han.
Krebsen er så invasiv, at man hos Aalborg Kommune modtager mange henvendelser om krebsene.
– Nogle steder er det et problem, at de græver huler i brinkerne, siger Morten Hertz, der er tilsynsmedarbejder for vandløb i Aalborg Kommune.
Og det er netop et problem for Anders Stenild, for så bliver hans skrænter ned til åen ustabile og kan finde på at skride ned i vandet.
Udkonkurrerer andre arter
Bestanden af signalkrebs er så voldsomt, at den udkonkurrerer andre krebsearter i området.
– Og der er ikke rigtigt nogen løsning. Vi kan aldrig nogensinde fange de sidste. Vi kan lokalfange nogle af dem og få antallet ned i en kort periode – men det svarer lidt til at sige, hvordan fjerner vi dræbersneglen, siger Henrik Carl, der er biolog og fiskeekspert ved Københavns Universitet.
For Anders Stenild er krebsene dog ikke kun til gene. For han koger dem – og de smager godt, siger han.
Signalkrebsen findes blandt andet også i Ryå, og hvis man vil være med til at bekæmpe den, kan man tage fat i sin kommune for at høre om muligheden for at sætte ruser ud.
Kilde: TV2 Nord.
