Sidste udkald for Fortuna

Onsdag aften er det sidste udkald på Nord Energi Arena i Hjørring.

60

Skal Fortuna videre i UEFA Womens Champions League 2018-19, er det nu, det gælder.  Kravet er en sejr på mindst 3-0 over italienske Fiorentina.

Det voldsomme krav er opstået efter, at Fortuna den 12. september led et nederlag på 2-0 i de to klubbers første opgør i Firenze. Selv om det er barske vilkår, er optimismen til stede hos Hjørring-kvinderne.

– Vi ved, at vi kan spille bedre, end vi gjorde for 14 dage siden i Italien, og derfor tror vi selvfølgelig stadig på, at vi kan gå videre på onsdag, siger assistenttræner Peter Enevoldsen.

– Vi skal ud og forsøge at scorer et hurtigt mål og dermed holde kampen i live. Vi ved, at Fiorentina har nogle hurtige spillere oppe foran, og vi skal passe på deres omstillinger. Vi skal forsøge at undgå, at de scorer i kampen. Vi glæder os til kampen, og håber at mange folk kommer på stadion for at bakke pigerne op. Der er tradition for, at Fortuna samler mange tilskuere til sine hjemmekampe i Champions League, og onsdagen skal nødigt blive en undtagelse, uddyber assistenttræner Peter Enevoldsen..

Adskillige ting er stablet på benene for at gøre kampaftenen ekstra festlig – og så skulle det jo gerne munde ud i en tilstrækkelig stor sejr!

Der er kampstart kl. 19.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments