Så blev turneringen færdigspillet. I fredags måtte U13 drengene i 2. sidste runde lidt skuffende og skuffede se sig slået af turneringens førerhold Læsø.
– Vi var der ikke rigtig i denne kamp. Der blev ikke dækket ordentligt op og de fik nogle hurtige, nemme kontramål, da vi ikke kom hurtigt nok hjem i forsvaret. Vi var med i kampen til 1-1 ved slutningen af 1. halvleg, men da vi lige havde scoret til 1-1, lavede de hurtigt to mål til halvlegsresultatet 1-3, fortæller træner Anders Engen.
– I anden halvleg skal drengene have kredit for at udvise gejst og fightervilje. I foråret ville de have lagt sig ned og tabt med mange mål, men i efteråret har drengene kæmpet som et hold, når de har mødt modstand. Chancerne var der til et comeback, men symptomatisk for drengenes sæson brændte vi for mange chancer. Anden halvlegs resultat blev 1-1 og dermed blev det samlede resultat til et 2-4 nederlag, fastslår Anders Engen.
– Mandag var alle drengene så en tur i Bangsbo, for at spille sidste runde af turneringen. I optakten blev vi enige om, at vi skulle være bedre til at dække op. “Puste” dem i nakken, inden de fik kontrol på bolden. Og det var lige, hvad drengene gjorde. Ikke langt inde i kampen havde vi allerede brudt deres opspil et par gange på midten af banen og slået kontra ved et par gode afleveringer og fine driblinger, og vi førte 2-0. 3-0 blev det på et fremragende hovedstød efter hjørne .Vores speciale, fortsætter Anders Engen.
– De blev en mand i overtal og fik reduceret i starten af anden halvleg, men minuttet efter fik vi, ved en genial aflevering, en stor chance og bolden blev banket flot ind via overliggeren. De kunne sætte en ekstra mand ind igen og fik også denne gang reduceret i overtalsspil, inden vi i slutningen af kampen fik scoret til slutresultatet 5-3 til os, noterer en tilfreds træner??
– I kan være stolte over den nu afsluttede turnering. Vi har spillet nogle fantastiske kampe og fået gode resultater. Endte som nr. 3 ud af 6. Spillede nogle jævnbyrdige kampe mod nr 1 og 2. Der er en rigtig god holdånd og stemning på holdet. Jeg mindes stadig vores tur til Læsø med stor glæde.
– Alle spillere har tilført holdet noget positivt, både på og udenfor banen. I har mødt talstærkt op til træning hver gang og over halvdelen af jer har valgt forlænge træningssæsonen i første omgang til i starten af november, slutter Anders Engen med tak og ros til drengene på U13. ??⚽️
Sidste “officielle” træningsaften er på onsdag.