Sidste indspark fra Henrik Jørgensen

Dette er det sidste debatindlæg fra Henrik Jørgensen, før Venstre lokalt skal mødes for at vælge deres kommende politiske leder og borgmesterkandidat, hvilket sker tirsdag den 23. august på Vendelbohus i Hjørring.

11

Af Henrik Jørgensen
Venstre i Hjørring

Kære Venstre folk

Dette er det sidste Valgxtra skriv, inden vi skal mødes på Vendelbohus for at vælge vores kommende politiske leder og Borgmesterkandidat på: Tirsdag den 23. august kl.19.00.

Venstre er blevet et reelt alternativ til Socialdemokratiet

Ingen skal være i tvivl om, at jeg går benhårdt efter at få Borgmesterposten til Venstre i Hjørring Kommune til valget i 2017, og at jeg har gjort det, siden jeg blev valgt som Borgmesterkandidat den 30.10.2012.

Det lykkedes ikke som ny og forholdsvis ukendt på den politiske scene. Men sammen med byrådsgruppen og jer i det nære politiske bagland, har jeg arbejdet hårdt på at få politisk indflydelse på beslutningerne i Byrådet. På den måde har vi trukket Kommunen i en mere liberal retning.

Det har bragt Venstre i en situation, hvor Venstre er et reelt alternativ til Socialdemokratiet som borgmesterbærende parti.

Det er afgørende, at Venstre får Borgmesterposten, fordi;

At have Borgmesterposten, giver Venstre retten til at sætte den politiske dagsorden.

At have Borgmesterposten, giver Venstre retten til at lede forvaltning og administration.

At have Borgmesterposten, giver Venstre retten til at fordele de politiske poster.

At have Borgmesterposten, giver Venstre massiv presseadgang i både lokale og landsdækkende medier og dermed retten til at tegne et billede af vores kommune ikke som en udkantskommune, men som en kommune midt i Skandinavien.

At have Borgmesterposten giver også forpligtelsen til at være Borgmester for hele Kommunen og alle dens borgere og sikre størst mulig inddragelse af mindretallet i en demokratisk beslutningsproces.

Venstre politiker med liv og sjæl M

ed jeres opbakning vil jeg fortsætte det arbejde, jeg startede, da I valgte mig.

Jeg opsagde mit direktørjob den 5.11.2012 for at kaste al min kraft, tid og viden ind i Venstres arbejde med at få Borgmesterposten tilbage efter alt for mange år hos ”de andre”.

Jeg har arbejdet 24/7 – 365 dage om året mod det mål, vi satte os. Det lykkes ikke ved første valg.

Jeg ved, det lykkes ved valget næste år!

Jeg kan tage Borgmesterposten fra Arne Boelt !

Husk på, at det er vælgerne, der vælger byrådet, men det er byrådet, der vælger Borgmesteren.

Stabilitet i den politiske ledelse er vejen til Borgmesterkontoret.

Bl.a. derfor beder jeg dig møde op på tirsdag og give mig din stemme, og dermed give Venstres byrådsgruppe opbakning til at nå målet; At få Borgmesterposten til Venstre i HELE Hjørring Kommune.

Tak for hjælpen

Til sidst, men absolut ikke mindst – tusind tak for den store opbakning jeg har mødt i vælgerforeningerne. Praktisk hjælp, søde opringninger og opmuntring, gruppekald fra hele vælgerforeningsbestyrelser, når jeg har været på ferie, hjælp med opsætning af mails og tak til min familie, som godt har kunnet mærke, at jeg er noget fraværende ind imellem, som jeg bliver, når jeg er i valgkamp.

Din opbakning er mit brændstof, og det er den, jeg beder om på tirsdag. Vil du give mig den, så mød op – hver stemme tæller.

Mange Venstre hilsner
Henrik Jørgensen
Gruppeformand/Borgmesterkandidat
2.Viceborgmester

Med mig som Borgmesterkandidat og leder af Byrådsgruppen holder vi kursen mod målet i 2018.

Frem mod det næste kommunalvalg, der finder sted den 21. november 2017, vil vi på den lokale webavis, som ifølge Google Analytics har 130.000 sessioner og 50.000 brugere om måneden samt knap 10.000 likes på Facebook, sætte fokus på den lokalpolitik og de lokalpolitikere i hele Hjørring Kommune, som i sagens natur har indflydelse også på livets gang i vores primære område, som er den gamle Hirtshals Kommune.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments