
Er du fleksibel og motiveres du af at løse opgaver for kunden? Kan du arbejde selvstændigt og samtidig indgå i teamarbejde? Sætter du en ære i at udføre et professionelt kvalitetsarbejde under gode forhold?
Hos os kommer du til at arbejde med service og overhaling af motorer og turboladere, hvor vi specialiserer os på MAK, Caterpillar samt Wärtsilä.
Din primære arbejdsplads vil være ombord på skibe under dokning, hvor du kan forvente lange arbejdsdage, når opgaven skal løses. Den typiske opgave løber over 1-3 uger, hvor teamet er on-site. Du må forvente 100-150 rejsedage om året.
Hos SL POWER har vi korte beslutningsveje og du kan forvente, at du får stor indflydelse på din egen hverdag. Vi er en virksomhed i rivende udvikling og du vil blive en vigtig del af vores videre udvikling. Vi tilstræber altid gode arbejdsforhold og forsøger at tage hensyn, til de ønsker du måtte have.
Vi tilbyder:
- Gode ansættelsesforhold
- Gode udviklings- og karrieremuligheder
- Stor indflydelse på egen hverdag
- Et positivt miljø, med godt humør og humor i hverdagen
- Job i en spændende virksomhed, hvor der gives frihed med ansvar
Din typiske hverdag vil byde på:
- Renovering af motorer
- Renovering af turboladere
- Ad hoc-serviceopgaver
Den rigtige servicemontør har:
- Uddannelse som skibsmontør eller lignende
- +5 års erhvervserfaring fra lignende job
- Gode engelskkundskaber, mundtligt og skriftligt
- Gode IT-kundskaber
- Fleksibel og initiativrig indstilling til løsning af opgaver
Personlige kvalifikationer:
- Du brænder for at løse opgaver for kunden og altid til kundens tilfredshed
- Du er selvstændig, selvkørende og kan samtidigt være en teamplayer
- Du sætter en ære i dit arbejde, er vedholdende og kvalitetsbevidst
- Du er med til at skabe den gode stemning og motiverer dine kollegaer
SL POWER er en global virksomhed, der servicer motoranlæg i marine- og offshore-brancherne.
SL POWER specialiserer sig i MAK, CAT, Wärtsilä-motorer samt turboladere og har 10 højt specialiserede montører. SL POWER har hjemsted i Hirtshals, hvor der også er etableret værksted.
Job opslået: 11. januar 2019.
Ansættelse: Hurtigst muligt
Ansættelsessted: Hirtshals
For yderligere information kontakt Morten Lilholt på tlf. 4270 6050.
Ansøgning og CV sendes via linket nedenfor.
Søg jobbet online
Kilde: Jobindex.dk.




















































