Lørdag den 29. september klokken 14-16 inviterer Ældrecenter Vikingbanke i Hirtshals til åbent hus og sensommerfest.
Dørene åbnes for alle interesserede, og arrangementet holdes til fordel for Vikingbankes bus.
Vikingbankes Venner, beboere og personale vil med denne dag gøre opmærksom på arbejdet med at samle penge ind til driften af centrets minibus.
Der vil lørdag være mulighed for rundvisning, fremvisning af lejligheder og for at spørge leder Susanne Ottesen og personalet om hverdagen på Vikingbanke.
Der kan købes kaffe med kage, øl og vand.
Vikingbankes Venner vil sælge medlemskort af 50 kroner og sælge lodder til Amerikansk Lotteri med gevinster sponsoreret af lokale. Overskuddet går til driften af bussen.
Vikingbanke er beliggende ved havnen i Hirtshals og blev bygget ved havnefronten i 2003 og består af:
To etager med 24 etværelses plejeboliger
En demensafdeling med seks toværelses plejeboliger.
Hver afdeling har stor spisestue med havudsigt og terrasse
Stort fællesrum til fri afbenyttelse på 1. sal.