Seniorer inviteres til at spille motionsbordtennis i B75

Bordtennisklubben B75 inviterer interesserede over 60 år til at komme og prøve bordtennis i Multisalen ved Hirtshals Idrætscenter onsdag den 11. september kl. 11-13.

231
Jens Pedersen fra Hirtshals med bat og bold hos B75.

Der er ca. 20 seniorer – damer og herrer – som mødes hver onsdag til hyggeligt samvær omkring bordtennis. vi byder god motion, sjov, hygge og fællesskab, og det er nemt at komme i gang med at spille.

Motionsbordtennis er sjov og hygge, dueller med bat og bold, god træning af krop og sind samt nye venner og bekendte i et hyggeligt fællesskab.
Bordtennis er et skægt spil. Spillerne får styrket balance og koordination, fordi bordtennis stiller krav til omgående reaktion. Det er ikke mindst vigtigt, når man har passeret de tres.

Derfor inviterer B75 alle interesserede seniorer fra lokalområdet indenfor til at prøve kræfter med idrætten som en del af det landsdækkende BAT 60+-projekt, der er blevet til i et samarbejde mellem DGI Bordtennis og Dansk Bordtennis Union.


Målsætningen er at få endnu flere seniorer til at gribe battet i de lokale klubber over hele landet.

B75 inviterer nybegyndere som øvede ind

Det er ikke kun balance, koordination og reaktion, der styrkes og vedligeholdes, mens du spiller bordtennis. Hjernens planlægning og udøvelse af bevægelser bliver trænet samtidig med, at bordtennis er med til at hæmme fedme, aldersdiabetes og demens, ligesom idrætten har en skånsom virkning på hjerte og kar.

Med åbent hus-arrangementet den 11. september gør B75 en ekstra indsats for at lokale interesserede over 60 år – nybegyndere som øvede – kan stifte bekendtskab med bordtennis og alle de fordele, som idrætten byder på.

Indtil videre koster det ikke noget at spille – og man låner kvit og frit bat og bolde. Det eneste du selv skal sørge for er et par indesko.

Claus Uttrup fra B75 udtaler:

”Det vil være dejligt med endnu flere BAT60+ spillere i Hirtshals. Vi har det rigtig sjovt og hyggeligt under bordtennisduellerne. Samtidig møder vi andre, får trænet krop og hjerne. Som nybegynder hjælpes man i gang. Vi har B75’s professionelle træner tilknyttet”.

Sådan kommer du i gang

Vil du prøve at spille bordtennis og være en del af sammenholdet i din lokale klub, så mød op til åbent hus i Multisalen ved Hirtshals Idrætscenter onsdag d. 11. september kl. 11-13. Klubben stiller bat, bold, borde og andre faciliteter til rådighed, så du kun skal koncentrere dig om at have det sjovt med bordtennis. Husk indesko.

Har du spørgsmål til Åbent Hus-arrangementet i Hirtshals Idrætscenter, er du velkommen til at kontakte Claus Uttrup på tlf. 72314200 eller på e-mail clausuttrup@gmail.com, hvor det er muligt at få yderligere oplysninger.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments