Husholdningsbudgettet, fordi for hyppig tøjvask ikke bare koster på el- og vandregningen, men slider på såvel vaskemaskinen og sengetøjet. For slet ikke at tale man bruger på at vaske og skifte sengetøjet. Jamen – hvad med sveden, kropshårene, løse negle og det der er værre? Bvadrr! Er ens sengetøj ikke storopsamler af sådan noget skidt og smuds, og er det ikke ligefrem usundt at ligge for mange nætter i, vil mange nok spørge.
Husholdningseksperternes råd
Nej, lyder rådet fra husholdningseksperterne. Selvfølgelig skal man skifte sengetøj, hvis man f.eks. har blødt eller storsvedt med feber, eller hvis du bare virkelig føler, at det trænger. Men sover man normalt og er sund og rask, så er en vask per måned altså rigeligt. I gamle dage blev sengetøj kun skiftet en gang eller to årligt, og med mindre man lider af astma eller allergi, bliver man altså ikke syg af at lade sengetøjet blive på en måned eller længere. Hvis man lider af astma eller allergi over for f.eks. husstøvmider, så skal sengetøjet vaskes en gang hver fjortende dag ved 60 grader, lyder det fra Astma-Allergi Danmark. Ved sygdom, eller hvis der et kommet opkast, urin eller afføring på sengetøjet, skal det vaskes ved 90 grader, lyder rådene videre. Blodpletter fjernes ved at lægge sengetøjet i koldt vand 10 min. inden vask ved 60 grader.
Lækkert sengetøj
Sparsomligheden med sengetøjsvasken vil især glæde de mange danskere, som er begyndt at investere lidt flere penge i noget godt, slidstærkt og designmæssigt lækkert sengetøj af høj kvalitet. Sengetøj, som jo vil holde endnu længere, jo færre ture det får i vaske- og tørretromlen. Sengetøjet efterspørges i dag i et hav af spændende farver, som også vil holde sig friske i længere tid, hvis man sparer på vasketurene.
Ekstra solid vævning
Taler vi materialer, er den ekstra bløde og behagelige bomuldskvalitet, som kaldes bomuldspercale særlig populær hos forbrugerne. Sammen med den lækre bomuldskvalitet er ekstra solide og tætte såkaldte percalevævninger også med til at øge komforten og dermed grundlaget for en behagelig søvn. Den gode tekstil har oveni den effekt, at stoffet er hurtigere til at aflede sved. Så her er altså endnu en grund til ikke at vaske dit sengetøj for ofte.