Det er som bekendt valgår for lokalpolitikerne, hvilket i et demokratisk perspektiv gør det ekstra interessant for os borgere at kunne følge byrådsarbejdet på nærmeste hold.
Derfor bringer vi nu hele det seneste byrådsmøde i sin fulde længde her på den lokale webavis FlaskePosten. Ligesom vi fremover vil bringe de kommende møder umiddelbart efter deres afholdelse.
Vi kommer nogle minutter ind i videoen, hvor mødet er i gang, men man kan selv trække tilbage til start eller frem.
Mødedato: 28. juni 2017.
Mødet påbegyndt: kl. 18:00.
Mødet afsluttet: kl. 21:45.
Mødested: Hjørring Rådhus, Springvandspladsen 5, Hjørring.
Fraværende: Sven Bertelsen, Steen Lindgren, Erik Vadsager og John Robert Larsen.
Følgende sager behandles:
1 Anmodning om orlov fra byrådsmedlem Erik Vadsager
2 Risikobaseret dimensionering – Nordjyllands Beredskab
3 Godkendelse af Hirtshals Havns årsregnskab 2016
4 Hirtshals Turistforening søger om rykning af pantebrev
5 Ældrerådets årsberetning 2016
6 Årsrapport Socialtilsyn Nord – 2016
7 Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes anvendelse af sanktioner over for uddannelseshjælp- og kontanthjælpsmodtagere
8 Klitgården, Tversted
9 Slotvedgård – frigivelse af anlægsbevilling
10 Forslag til ny landdistriktsstrategi for Hjørring Kommune
11 Bydelsstrategi Hjørring
12 Godkendelse af program for områdefornyelsen i Hirtshals
13 Forslag til lokalplan ved Halvorsmindevej – Odbjergvej
14 Sdr. Rubjerg – Løkkensvej – Vejforsøg – Byfornyelsesprogram
15 Sprogøvej 2, Hjørring – Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for pladskrævende detailhandel og erhverv
16 Frederikshavnsvej, Hjørring – Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for erhvervsområde
17 Ændring af planlægningen for helårsbeboelse i Tversted i forlængelse af høring
18 Vedtagelse af Indsatsplan for Bredkær Vandværk
19 Godkendelse af Vandhandleplan Hjørring Vandselskab A/S
20 Tillæg til Hjørring Kommunes Plan- og Udviklingsstrategi 2015 ”PLUS15” vedr. nye sommerhusområder i kystnærhedszonen
21 Takster for skoleåret 2017/2018 for Hjørring Musiske Skole
22 Eventuel etablering af lokaler til Hjørring Musiske Skole i forbindelse med salg af grund
23 Frigivelse af midler til etablering af børnehus i Bindslev i skolens bygninger
24 Ændring af formål for frigivne midler til renovering af Hjørring Skolens pavilloner på Bagterpskolen
Frem mod det næste kommunalvalg, der finder sted den 21. november, vil vi på den lokale webavis sætte fokus på den lokalpolitik og de lokalpolitikere i hele Hjørring Kommune, som i sagens natur har indflydelse også på livets gang i vores primære område, som er den gamle Hirtshals Kommune.
Foto: Arkiv og Hjørring Kommune.