Selvstændig pige fra Hirtshals med succes i Hjørring

Der er mange lokale borgere med erhvervssucces især på havnen, men også i andre brancher, som Hirtshals faktisk fra tid til anden "eksporterer" til blandt andet Hjørring.

173

Marian Hjermitslev er vokset op i Hirtshals, men i dag bor hun i Hjørring, hvor hun nu med stor succes driver UNOkaffebar.

Marian er i tidernes morgen uddannet kok og har arbejdet på hoteller og restauranter i og omkring både Hirtshals og Hjørring.

– Jeg har været leder af cafeen på Nordsømuseet, som det hed dengang, hvor jeg var med fra den spæde opstart i forbindelse med Oceanariet, forklarer Marian Hjermitslev.

Desuden har hun haft Hotel Strandlyst og været med til opstart af helt nye kantinefaciliteter på Karstens Skibsværft. Kantineleder på SKAT i Hjørring.

– Jeg har også undervist andre kantineledere, kokke og køkkenassistenter på Vejle Tekniske Skole, fortæller Marian, der i sin fritid elsker at løbe, men dog ikke på samme niveau som før åbningen af UNOkaffebar.

– Jeg kunne godt drømme om lidt mere fritid og en pilgrimsvandring. Alligevel overvejer jeg også at åbne endnu en UNOkaffebar, med de ting er nok ikke helt forenelige, lyder det med et smil fra Marian.

At iværksætteriet og i hvert fald det med madlavningen måske ligefrem ligger i generne, ses videreført hos datteren Rikke og sønnen Jonas. Han er kok og begge arbejder hos UNOkaffebar i Hjørring.

Både menukortet og de forskellige muligheder for at få fyldt i koppen er da også både lokkende delikate og talrige. Kaffebaren er bestemt ikke bare et, men flere besøg værd.

Tjek det hele ud her: UNOkaffebar

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments