Sejr på udebane til andetholdet hos B75

Den lokale bordtennisklubs andethold mødte lørdag den traditionsrige Triton i Odense.

6

Lørdag den 25. oktober spillede den lokale bordtennisklubs andethold på udebane i Odense imod Allan Bentsens gamle klub Triton. En klub med mange stolte traditioner.

På hold til denne kamp var fra B75 Jens Rosenbaum, engelske Alex Forshaw, Andreas Rokkjær og Frederik Lund Kjeldsen, som normalt spiller på klubbens Juniordivisionshold, men denne lørdag fik chancen på andetholdet i Odense.

Triton stillede op med de to gamle 1. divisionsspillere Tony D. Gjøl og John Juul, samt de to unge talenter Kasper Funch og Kenny Petersen.

Det var tydeligt, at det var top mod bund, der mødtes i kampen. B75 vandt 10-4, og sejren var ikke på noget tidspunkt i fare.

Junior-debutanten Fredrik kan være stolt af sin indsats, da han kæmpede godt og vandt sin double i sikker stil sammen med Jens Rosenbaum.

Søndag den 26. oktober møder andetholdet fra B75 det ubesejrede tophold Vestegnen i Brøndby. Det er et meget stærkt hold, som sagtens ville kunne klare sig i 1. division.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments