Seje U11 piger har afsluttet efterårssæsonen hos BTI

Lørdag spillede U11 A og U11 C pigerne fra BTI med stor succes de sidste turneringskampe i efterårssæsonen 2018.

137
Det kan eksempelvis bliver BTI eller TIF, der næste gang får del i midlerne fra DIF og DGI.

Sikke en måde at afslutte sæsonen på. Først gik det udover Stenum, som på egen bane måtte se sig besejret med hele 5-1 af de seje piger fra BTI Fodbold.

Der blev scoret på langskud, der blev scoret efter flot gennemspillede angreb og der blev endda scoret efter en indøvet hjørnesparkskombination af piger på U11 A.

– I anden kamp stod Tårs på den anden banehalvdel og også de måtte se sig besejret af BTI pigerne. Sejren blev på 2-0 og kunne have været meget større. Her var der virkelig tale om de brændte chancers kamp. En sejr på 6-0 ville ikke have været ufortjent. Men det blev trods alt til 2 sejre og derfor en god afslutning på sæsonen, fortæller Anders Engen fra BTI.

– U11 C afsluttede sæsonen i onsdags på Thorshøjs baner. Her vandt BTI første kamp mod Kvissel med 1-0 på et debutmål. Flot af pigerne, da Kvissel tidligere i sæsonen har voldt os store problemer og besejret os, uddyber Anders Engen.

– I anden kamp var det C holdets skrækmodstander SHI, der skulle spilles imod. Her tabte BTI 1-2 til SHI, hvilket overhovedet ikke var fortjent. Modstanderne var presset i bund det meste af kampen, men deres mål var forhekset, tilføjer Morten Menne.

Det har med andre ord været et super godt fodboldår, hvor pigerne fra årgang 2008 alle har udviklet sig som fodboldspillere.

– I er blevet rigtig gode til at spille sammen og spreder spillet flot udover hele banen. Det så ikke godt ud, da vi i starten af sæsonen til TopModel Cup spillede vores første kampe på 8 mands banen, men tilvænningen til den større bane er forløbet forbavsende hurtigt, forklarer Anders Engen.

– Alt sammen er det sket med et fantastisk smittende humør. Pigerne er en fornøjelse at være sammen med, og man kan se, at de hygger sig med hinanden, hvilket også er en stor årsag til, at spillertruppen vokser i hver halvsæson, fastslår træneren fra BTI.

– Derfor er vi også tilmeldt futsal til vintersæsonen. Der er planlagt træningslejr, hvor vi tager hul på futsalsæsonen og ellers bare skal hygge os sammen. Tak til Oscar, som i efteråret er trådt til som hjælpetræner, og tak for i år piger, slutter Anders Engen.

Kilde og fotos: BTI Fodbold.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments