De yngste spillere på U6 fra BTI Fodbold Ungdom har lørdag spillet fire svære kampe i Sindal.
– Første kamp tabte vi desværre. Silas lagde hårdt ud med to hurtige mål, men den endte 4-2 til Tolne/Mosbjerg, fortæller Tina Overgaard Sundbæk.
– Anden kamp var meget tæt, og her var Mikkel på måltavlen med første scoring til 1-0, men Bangsbo nåede lige at score til 1-1 i sidste sekund, fortsætter Tina Overgaard Sundbæk.
I tredje kamp mødte mødte BTI et nyt stærkt hold fra Tolne/Mosbjerg. Det blev derfor til et nederlag på 3-0 til BTI.
– I fjerde kamp kom vi hurtigt bagud med 2-0 , men så kom Mikkel igen og scorede til 2-1 og til sidst Malthe til 2-2, noterer Tina Overgaard Sundbæk.
Drengene kæmpede og var gode til at spille sammen og løbe for hinanden, lyder konklusionen fra BTI Fodbold Ungdom.