Secondhand Market på Klitgården i Tversted

Klitgården i Tversted gentager successen fra sidste år og inviterer den 12. september til Secondhand Market.

5

Lørdag den 12. september er der Secondhand Market, hvor de gode ting kan skifte hænder. Borgerne i Tversted bygger videre på sidste års succes, hvor der i forbindelse med, at Tversted i 2014 var udnævnt til officiel Nulskrald-landsby også blev afholdt et Secondhand Market.

På Secondhand Market kan man sælge ud af alle sine skønne ting og sager fra og til garderoben. Der kan sælges tøj, sko, tasker, smykker og andet accessories. Kort sagt alt, hvad man finder i en normal garderobe. Endvidere kan der sælges gode brugsting fra hjemmet. Eneste krav er, at de ting, der sælges, er i god stand. Det betyder, man skal være kritisk, når man gør klar til at sælge og ikke medtage tøj og ting med huller, pletter og skrammer. Man skal tænke på om man selv ville købe det.

– Det var en stor succes med udsolgte stande og glade kunder sidste år. Vi lægger derfor igen op til, at markedet skal være et salgssted for kvalitets-lopper, for eksempel fejlindkøbt tøj og accessories eller gode brugsting, som man bare ikke har plads til derhjemme længere. Der er ikke noget så dejligt som at komme hjem med et godt køb, hvor man virkelig synes, man både har gjort et kup og sparet penge. Og omvendt kan det være vældig effektivt at have en salgsstand som mål for oprydningen derhjemme, fortæller Ulla Borup Guntofte fra Klitgården i Tversted.

Markedet i år afholdes i lækre lyse og nyrenoverede lokaler, hvor lopperne kan tage sig ekstra godt ud. Der er også tænkt på forplejning og mulighed for hyggeligt samvær, da der vil være café i den nyindrettede og hyggelige gamle 70’er klub. Den er indrettet med diverse retrofund, så her er der også rig mulighed for at finde ny inspiration.

SecondhandMarket finder sted på Klitgården i Tversted den 12. september 2015 kl. 11 til 16, og der er tilmelding for sælgere på: [email protected]

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments