Af Sandy Karoline Frederiksen
Dag 6 fra Bonn til Trier. 160 km og 1.961 højdemeter ??♀️ også kaldet Cerpenttinerruten.
Jøsses en dag.
Vi begyndte turen kl 08.00 i dejligt vejr?. Vi cyklede ned til færgen og tog den over på den anden side og Rhinen
Ja, det gik faktisk op derefter.
Gisp, støn, prust. Kom så Mr Canondale, vi kan nok.
“Jeg er så glad for min cykel, tra la la la ??”. “ Der er ingen bånd, der binder mig” ??
Hvor er vi på vej hen? Til PARIS! Hvorfor? “Fordi vi kan!”❤️? Hip hip… Hurra, Hip hip,,, Hurra., Hip hip… Hurra. Holdet, der skal til Paris! Dream Team❤️??. Det er blevet sunget og sagt nogle gange de sidste dage?og øvet på Lone Kellermanns sang on Gajolerne?.
En fantastisk flot rute. Faktisk har jeg aldrig oplevet noget lignende. Vi kørte forbi majsmarker?, vin plantage, frugtplantager.
Jøsses, det gik op op op. Og ned ned ned. Æææælsker nedkørsler. Men for filan de opkørsler, der var. Mindede rigtig meget om Mallorca, men der har Mr. Canondale jo aldrig været, så jeg måtte lære ham det. Det var OP AD BAKKE?.
På et tidspunkt kommer der én cyklende forbi, kom så Sandy, og derefter blev der råbt fra mit hold: “Giv mig et S, A, N, D, Y, hva’ siger det? Kom så. Jo jo, sikke FN opbakning.
Indrømmet, de knolde er altså ikke dø’e med mig. Men sammen fik vi dem lagt ned?.
Solen var fremme hele dagen, det gjorde det sgi ikke bedre, meeeen de ?havde lige glemt, at det er en pige fra Hirtshals, de har med at gøre?.
Vi var hjemme kl 18.15.
Det bedste på hele turen var, at alle THY’erne gennemførte.
Kæmpe respekt skal lyde fra mig??.
