Sandløber med syvmilestøvler

Den grundigt ringmærkede sandløber er set i Holland og Island samt på stranden øst for Hirtshals.

420
Sandløber på stranden øst for Hirtshals. Foto: Frank Abildgaard Sørensen.

Ringmærkning af fugle som sandløberen ovenfor tjener i sagens natur et videnskabeligt formål, idet blandt andet professionelle ornitologer dermed får mulighed for at følge trækfuglene på deres ruter rundt om på kloden.

Sandløberen med de spraglede ringe om benene er eksempelvis, ifølge Frank Abildgaard Sørensen, set den 23. september 2016 i Holland. Fra den 26. januar 2017 til den 15. marts 2018 blev den dernæst set flere gange på strandene fra Hirtshals over Kjul til Uggerby.

Dermed slutter eventyret imidlertid ikke, idet sandløberen med de bevingede syvmilestøvler den 17. og 19. maj 2018 blev observeret i Island. Den 1. og 3. november 2018 var ikke desto mindre igen tilbage ved Terschelling i Holland.

Dog kun for den 29. januar i år atter at være spottet på Uggerby Strand.

Læs mere om den fascinerende og rejselystne fugl her: Sandløber

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
Leif
6 år siden

Bryder mig ikke om at komme så mange ringmærkninger på den enkelte trækfugle, en ring må være nok.