Salmer på himmelflugt

Koncert med Organic3 i Emmersbæk Kirke.

108

Onsdag den 6. november kan man høre salmer på en anden måde i Emmersbæk kirke. Det er bandet Organic3 der giver koncert kl. 19.30.

Svedig souljazz er nøgleordet når Organic3 sætter fra land med enorm energi og spillelyst. Souljazz, jazz, latin, boogaloo og blues er nogle af de stilarter bandet kommer igennem. En stor del af Organic3 ´ repertoire er skrevet af Niels Ole Sørensen som også er Kapelmester i bandet.

Man vil opleve en aften hvor kirkerummet bliver fyldt med fantastiske stemninger skabt af Uffe Steen´s  flotte tone og virtuose guitarspil. Hammondorglets mange facetter frembringes af Niels Ole Sørensen, blandet  med smagfuldt trommespil fra en af Danmarks absolut bedste groovemasters, Esben Bach.

Programmet til koncerten vil koncentrere sig omkring velkendte salmemelodier, men i en helt anderledes indpakning end den sædvanlige “søndag formiddag-version”. Så velkommen til en anderledes og berigende musikalsk oplevelse i Emmersbæk kirke!

Og inden man går hjem med salmerytmerne dansende i kroppen, bliver der som sædvanligt lejlighed til at få en lille forfriskning og en snak i menighedslokalerne, hvor kirken inviterer til “Efterspil.”

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments