Slavestenen ligger umiddelbart oven for den gamle havskrænt et lille stykke syd for Yxenbækslugten i Tornby Klitplantage. Sagnet fortæller således, at vikingerne bandt deres slaver, som egentlig kaldtes trælle, til stenen ved at banke deres skæg fast med kiler i huller i stenen, mens de gjorde forretninger i området. Hvorvidt der er hold i det sagn, ved kun de nordiske guder, men et faktum er det, at der rent faktisk er kileformede huller i Slavestenen.
Kilde: Tornby Natur