Sæsonens sidste stegt flæsk med persillesovs på Skaga

Tirsdag aften blev sæsonens sidste portion med stegt flæsk og persillesovs serveret på Montra Skaga Hotel i Hirtshals.

305

Nogle københavnere har minsandten lavet en hjemmeside alene med det formål at finde ud af og dernæst informere om, hvor i hovedstaden man får den bedste stegt flæsk med persillesovs.

Det behøver man heldigvis ikke heroppe i det nordvestlige Vendsyssel, hvor vi på den lokale netavis ikke tøver med at fastslå, at den i Hirtshals fås hos køkkenchef Brian Thomsen på Montra Skaga Hotel.

Tirsdag aften var vi da også så ualmindeligt heldige ikke bare at få både den sprøde og den panerede af slagsen serveret med persillesovs og hele det perfekt tilberedte svineri, men oven i købet også at få den aller sidste portion.

Efterfølgende gik nogle af hotellets gæster nemlig forgæves, men kunne så i stedet tage for sig af det delikate menukort, som tillige varmt kan anbefales, idet alle da også virkede yderst tilfredse med deres alternative valg.

Desto gladere var vi ikke desto mindre for at have nydt lige præcis det sidste fad med stegt flæsk og persillesovs, som vi havde sat næsen op efter og indstillet smagsløgene knivskarpt på denne tirsdag aften.

Desserterne var i øvrigt et helt kapitel for sig, idet køkkenchefens kærmemælks panna cotta med bær og chokolade samt den hvide chokolade mousse stod rigtig godt til den traditionelle hovedret.

Det’ dansk, det’ dejligt!

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments