Sæsonens sidste samling hos Tversted Bjærgelaug

Søndag var et halvt hundrede medlemmer samlet for sidste gang i denne sæson, men vejret tillod ikke en sidste roning for Tversted Bjærgelaug.

30

Af Erik Toustrup
Formand Tversted Bjærgelaug

Så er rosæssonen slut. Vi havde søndag ca. 50 medlemmer incl. turister til brunch i Bådhuset. Alle tiders formiddag, men vi kom desværre ikke ud at ro på rund af for meget blæst.

Vi har i Bjærgelauget haft en rigtig travl sæson. Vi er pt 223 medlemmer. Vi har haft båden i vandet 20 gange, og vi har haft 86 turister med på vandet. Så alt i alt en god rosæson.

Ser vi tilbage på, hvad der er sket i Bjærgelauget, så har vi haft gang i følgende:

Maj: Deltagelse i Small Ship race i Hirtshals.

Peter Jørgensen var som freelance journalist med på en sejltur, hvor han optog en fantastik video, som kan ses på vores side på Facebook.

Juni: Standerhejsning sammen med Tversted Borgerforening. Grundlovstale blev på flot vis holdt af Elsebeth Gerner Nielsen.

Vi havde besøg fra Visit Nordjylland, hvor personalet var med ude og sejle.

Vi havde også første rosamling

Skt. Hans Aften fejrede vi som på vanlig vis sammen med Tversted Borgerforening

I juli deltog vi i Tversted Marked, som vi er en del af.

I august havde vi vores årlige udendørs gudstjeneste sammen med Menigsrådet, og der var ca. 90 deltagere.

Vi var også inviteret til at lave årets Bjesk i forbindelse med Hirtshals Fiskefestival. Vi vandt desværre ikke, men glæder os til at smage vinderbjesken.

Endelig var vi til Strandfest i Tornby, hvor der skulle være kapsejlads. Den blev desværre aflyst på grund af vejret, men vi havde en super dag i Tornby, og vi kommer gerne igen i 2017.

Så som i kan se en fin sæson, og den afslutter vi med en kanon afslutningsfest lørdag den 17. september kl 18.00.

Husk tilmelding senest 14. september!

Jette: 21457914
Erik: 20204079

Foto: Nicolaj Grøn Sørensen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments