Sæsonåbning på Galleri Mygdalhus

Galleri Mygdalhus åbner den 9. sæson med fernisering lørdag den 24. marts kl. 14-17.

241
Foto: Arkiv.

Sæsonen 2018 er helt særlig og starter lørdag den 24. marts kl. 14, idet kunstværkerne bliver præsenteret i helt nye omgivelser. Galleri Mygdalhus har gennemgået en omfattende indvendig renovering.

Fernisering og indvielse af det nyrenoverede galleri vil blive fejret med velkomst af formand Claus Brøndum, åbningstale af byrådsmedlem Laila Zielke og Anja Krogsgaard vil musicere.

Mygdalhus har igennem alle sæsonerne haft et væld af alsidig kunst med alt fra malerier, keramik, glas, smykker, rav, træ og pileflet. Ud over de ialt 28 faste udstillere vil der hver anden måned blive præsenteret 2 nye gæsteudstillere,10 ialt, frem til og med den 21. december.

De faste udstillere er:

Malerier og billedkunst: Allan Sørensen, Antonio, Claus Brøndum, Esben Hanefelt, Iben Laursen, Ilona Madsen, Jens Sørensen, Karina Bastholm, Lise Morsing, Lise Reimer, Margrethe Christensen, Ras, Rasmussens kommoder og Ulla Iris Mortensen.
Keramik: Anette Nysted, Annette Rønn, Birthe Rågård, Britta J. Larsen, Cille Colberg, Karen Hagen og Vibeke Bing.
Glas: Karen Horsholt, Lisbeth Gårbo og Lone Eeg.
Pileflet: Kjul Pileflet.
Trædrejning: Erik Sørensen.
Smykker: Ravværkstedet og Nordgaard Smykker.
Kunsthåndværk: Sanne Falk.

De første gæsteudstillere i perioden 24. marts til den 19. maj er:

Antiokia Eriksen med malerier og Lars Kjeldsen med skulpturer.

Antiokia skriver i sin præsentation: “ Jeg har tegnet og malet hele mit liv, og nyder at lukke mig inde i en verden af fantasi, farver og ideer. Jeg maler mest med akrylmaling på lærred, hvor jeg eksperimenterer med malingens egenslaber og virkninger. Malerierne er drømmende, vægtløse, med et motiv som er fortællende”.

Lars skriver i sin præsentation: “Jeg har i en lang årrække været optaget af forskellige kreative aktiviteter, startede med malerier og collage, men har i de senere år mest haft fokus på fremstilling af skulpturer i træ og bronze. Jeg er selvlært, dog med enkelte kurser på Århus Kunstakademi. Jeg har udstillet mine værker på private udstillingssteder og på offentlige institutioner. Mine værker har bl.a. været antaget på Kunstnernes Sommerudstilling i 2015 og 2016”.

Vi håber at se rigtig mange til åbningen, ferniseringen og indvielsen af den indvendige renovering.

Renoveringen er blevet muliggjort med støtte fra Hjørring Kommune, LAG-Nord, ENV Fonden, Sparekassen Vendsyssel, Forsikringsselskabet Vendsyssel, frivillig arbejdskraft inden for lovens rammer og lokale håndværkere.

Galleri Mygdalhus byder på et glas og lidt godt til ganen, så kom og vær med til at festliggøre dagen.

Foto: Arkiv.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments