Netop nu kan man finde de helt spæde lysegrønne blade, som Signe Hansen brugte til sin porsebjesk, og inden længe er de næste planter, der skal høstes, også klar til at blive samlet ind.
Nu hvor Hirtshals Museum igen slår dørene op, kan du købe ”Båjwåj og blodrod – Hugos bog om bjesk” til en tilbudspris på kun 50 kr., og hvis du foretrækker den tyske udgave kan du slippe med at betale en flad 10’er.
Museet har også bogen ”Blade fra Signe Hansens bjeskbog” til salg i butikken, og med dem i hånden er du godt klædt på til selv at gå i Signe og Hugos fodspor som plantersamler og bjeskbrygger.
Kilde: Vendsyssel Historiske Museum.