
En særegen koncert, hvor konstellationen sopran og slagtøj er i legende og musikdramatisk samspil. Livets mangfoldighed udspiller sig i en farverig, tekstlig og musikalsk pingpong. Musikken er en blandet palet af klassiske toner, ny kompositionsmusik og rytmisk inspiration.
Dina Flyvbjerg er uddannet på Nordjysk Musikkonservatorium og har fungeret som solist ved mange koncerter og på flere cd’er med blandt andre Ole Kock Hansen og Niels Henning Ørsted Pedersen. Michael Friis har gennem årene været krumtap og tovholder med sit trommespil i et utal af musikalske sammenhænge inden for mange musikgenrer.
Program: Uropførelser af Eirik Moland og Michael Friis, samt nye arrangementer af blandt andet gregoriansk sang og J. S. Bach.
Arrangør: Komponistgruppen Snow Mask i samarbejde med Den Gamle Station.
Torsdag den 4. august kl. 19.30 på Den Gamle Station på Peder Rimmensgade 40 i Hirsthals.
Billetpris: 100 kr.