
ikke færre end 72 spillere fra Norge og Danmark dystede i 3 rækker om ære, vin- og penge-præmier ved den årlige turnering hos Hirtshals Bridgeklub på Motel Nordsøen.
Klubbens formand, Doris Nygaard, bød velkommen og rettede en stor tak til de mange virksomheder i byen, der støttede arrangementet.
Derefter gik man i gang med at spille de 44 spil. Igen i år viste vore norske venner sig at være meget stærke og løb med størstedelen af præmierne – der var nu også flest nordmænd, der deltog.

Vindere af A-rækken, og dermed vindere af turneringen blev Jarle Kvasheim og Jan Leidland fra Egernsund BK i Norge.
Efter turneringen takkede en repræsentant fra de norske klubber for det fine arrangement med fin turnering, god mad og en god atmosfære og sluttede med: “Vi kommer igen næste år.”
Det glæder man sig til i Hirtshals BK.




















































