Sådan afgør banken hvor meget du kan låne når du skal købe bolig

Der er række faktorer som indgår i bankernes vurdering af dine muligheder for, at optage lån.

38
Mortgage loading and property document concept for real estate

Som oftest vil man som kommende boligkøber gå i banken og få et lånebevis, der er en form for forhåndsgodkendelse, der viser hvor meget banken er villig til, at lade dig købe bolig for. Det er vigtigt at få styr på inden man skal ud til ejendomsmæglere og få fremvist boliger til salg. Banken kigger på faktorer der kan deles op i to grupper:

Låntagers Betalingsvilje

Betalingsviljen handler om din stabilitet og fornuft i din økonomi og i dine historiske lån; er de tilbagebetalt til tiden, er der misset afbetalinger – og i banken holder de også øje med om du jævnligt laver overtræk på kontoen. Det kan samles i tre hovedtemaer: Gældshistorik, bankhistorik og overtræk. Sørg for at overholde dine gældsforpligtelser, så får du nemmere ved, at optage lån næste gang. Undgå at lave overtræk, det er et signal til banken om, at du ikke har styr på din økonomi. I forhold til nem adgang til lånoptagelse, vil det oftest være nemmere at gøre i din sædvanlige bank, som du har været god kunde i gennem mange år, fremfor som helt ny kunde i en bank.

Udover din betalingsvilje kigges der også nøje på din betalingsevne:

Låntagers betalingsevne

Din betalingsevne handler samlet om dine økonomiske muligheder for, at betale lånet tilbage. Det er jo ikke nok at være motiveret til det, pengene skal jo også være der. Der kigges på dit indkomstniveau, og stabiliteten for denne, og naturligvis også din samlede formue. I forhold til hvor meget I som husstand kan låne, benyttes gældsfaktoren, som er den samlede husstands bruttoindtjening gange 3 – 3.5. Resultatet vil det beløb i kan låne i banken – dertil kan lægges det beløb I erlægger i udbetaling.

Derudover kigges der nøje på jeres rådighedsbeløb efter faste udgifter som lånydelse, bil, forsikring, øvrige lån, mad, tandlæge, foreninger og børneinstitutioner og ferier. Efter disse omkostninger skal beløbet gerne lande på 10.-12.000 kr. for et samlevende par, samt yderligere ca. 2-2.500 kr. pr. barn.

Hvis man tager en familie med 2 voksne og 2 børn med en samlet bruttoindkomst i husstanden på 750.000 kr, med en opsparing med 200.000 kr., vil familien kunne købe bolig for ca. 2.825.000 kr, og dertil skal der være et rådighedsbeløb på mindst 14.000 kr./måned efter faste udgifter.

For enlige voksne vil rådighedsbeløbet være 6.000 – 7.000 kr. I en familie med flere børn kan der regnes ca 2.000kr ekstra pr. efterfølgende barn.

Hvis I som husstand har svært ved at leve op til disse krav – især krav til rådighedsbeløbet, og I kan godtgøre at I kan leve for mindre, kan det være en mulighed at se på pantebrevslån som alternativ til bankerne. Her vil der være mere fleksibilitet til kravene til jeres kreditværdighed, til gengæld er renterne højere, hvorfor det vil blive en billigere bolig I får mulighed for at købe end ellers.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments