Regeringen og Folketingets partier har besluttet at tillade studenterkørsel i år. Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet.
– Et enigt Folketing er for kort tid siden blevet enige om at man kan køre studenterkørsel hen over sommeren, siger TV 2’s politiske reporter Mads Frimann
I en pressemeddelelse fra Børne- og Undervisningsministeriet kalder Pernile Rosenkrantz-Theil (S), tilladelsen til studenterne “velfortjent”.
– Det er så velfortjent. Vognkørsel er en stor oplevelse, man kun har én gang i livet, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Nu skal retningslinierne for studenterkørslen aftales af myndighederne.
Hos de studerende modtages nyheden med jubel.
– Så skete det! Vi skal ud at køre. Det må næsten være den bedste udmelding hele året, lyder det fra Emma Spiegelhauer, der er kommende student fra Aabybro, i gruppen ‘Vi ønsker vores studenterkørsel under ansvarlige forhold’ på Facebook.
Kilde: TV2 Nord.