Så røg hængebroen ved Uggerby Å

Den seneste tids store mængder regn har fået Hjørring Kommune til at løfte hængebroen over Uggerby Å op på land, inden den blev helt oversvømmet.

3931
Der skulle et par store maskiner til at løfte den 14 tons tonge og 25 meter lange bro væk fra Uggerby Å. Foto: Mogens Jørgensen.

Den meget besøgte og benyttede cykel- og gangbro, i folkemunde kaldet hængebroen over Uggerby Å, blev mandag løftet op og lagt på land af to store entreprenørmaskiner.

– Det meget dårlige vejr med storm og udsigten til endnu mere regn betyder, at vi skynder os at få fjernet broen, inden vandet helt oversvømmer gang- og cykelbroen, siger naturmedarbejder Jens Baggesen fra Hjørring Kommune.

Og mandag morgen gik man i gang med den noget besværlige opgave. Der måtte to store entreprenørmaskiner til for at løfte den 14 tons tunge og 25 meter lange bro op af Uggerby Å og lagt til rette et godt stykke fra den oversvømmede å.

Der skulle et par store maskiner til at løfte den 14 tons tonge og 25 meter lange bro væk fra Uggerby Å. Foto: Mogens Jørgensen.

Det var allerede besluttet, at gang- og cykelbroen skulle fjernes fra den nuværende placering, fordi havet har ædt sig mere og mere ind på kysten ved Uggerby Ås udløb, hvilket har truet den meget benyttede såkaldte hængebro. Derfor fremskyndte Hjørring Kommune beslutningen om at tage broen op til i dag.

Hjørring Kommune har i samarbejde med Naturstyrelsen foreslået, at cykel- og gangbroen skal flyttes til en placering en del vestligere for den nuværende placering, fordi havet æder sig mere og mere ind ved Uggerby Ås udløb.

Ifølge naturmedarbejder Jens Baggesen fra Hjørring Kommune skal der indhentes nye tilladelser til placeringen af gang og cykelbroen, før den kan placeres på et nyt sted.

Så hvornår man igen kan komme tørskoet over ved Uggerby Ås udløb er uvist.

Kilde: TV2 Nord.

5 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Verner Vittrup
2 år siden

Husk nu at flytte cykelstien med, så den flotte cykelrute gennem skoven og over broen til Tversted, og videre til Skagen bevares.

Brian
2 år siden
Reply to  Verner Vittrup

ja ellers vil det blive et hårdt slag for alle de cyklende turister især fra Norge

VBE
2 år siden

Det kunne også være en mulighed for Hjørring Kommune, at lave en cykelsti hvor heste broen er.

John Pedersen
2 år siden

Hej kære Flaske Post.
Det er ikke hængebroen over Uggerby å, der fjernet nu.
Den rigtige hængebro er fjernet for en del år siden.
Hvis i kan finde noget frem om den gamle hængebro, kan det da være spændende at vide, hvor den lå henne? Hvornår blev den taget ned?

Mvh.
John Pedersen

Verner Vittrup
2 år siden
Reply to  John Pedersen

Vær med i diskussionen – skriv her…Den bliver altid omtalt som “hængebroen” det stammer nok tilbage fra dengang det var en hængebro, Er lidt i tvivl om broen over Liver å ved Kjærsgård strand stadig er en hængebro.