Så er det lige op over med Camillos Sommerkøkken på Tversted Skole

I hele juli måned startende med fredag den 5. sker der mildt sagt en hel del i Camillos Køkken på Tversted Skole.

362
Foto: Torben Elling.

Flere arrangementer end nedenstående kommer angiveligt til, men i resten af juli har de fast Camillos Langbord hver onsdag kl. 19.00.

Dernæst er der “FREDAGS-VINBAR & -FROKOST” hver fredag fra kl. 14 til 19 og “LØRDAGSFROKOST” hver lørdag fra kl. 13-16.

FREDAG 5. JULI KL. 14-19: FREDAGSVINBAR & -FROKOST
Kom til afslappet & hyggelig vinbar i skolegården eller på skolegangen. Nyd fredagsstemningen med et glas vin, en let frokost, tapas, øl, vand – og samvær med andre søde gæster.

LØRDAG 6. JULI KL. 13-16: LØRDAGSFROKOST
Hver lørdag inviterer vi til hyggelige lørdagsfrokoster i skolegården eller på skolen (afhængig af af sol, vind og regn). Vi byder på Camillos smørrebrød, lækre salater, sprøde tærter og andet godt fra sommerkøkkenet – og selvfølgelig kølige vine, kolde øl og sodavand. Vi har lørdagsåbent fra kl. 13-16. Kom forbi, tilmeld dig hvis du vil være helt sikker på at få mad (tel. 40636899 eller camillo@camilloskitchen.com).
Denne lørdag holder Tversted Skole også ÅBENT HUS fra kl. 14-16.

Lørdagsfrokost i Camillos Sommerkøkken

LØRDAG 6. JULI KL. 19.00: “JENSEN & LARSEN”
Fortællinger om KIM LARSEN – og dinner, vin og øl, snak, masser af succes og det, der hører til. Vi får denne aften besøg af kulturjournalist, korrespondent og tidligere musikanmelder på Politiken ERIK JENSEN, Han har netop færdiggjort sin nye bog “Kim Larsen – Sange fra et liv”. Med udgangspunkt i bogen fortæller Jensen denne aften om Larsen og hans sange, anekdoter fra et levet liv, måske får vi også hørt din melodi? Og forhåbentlig også brudstykker fra den helt nye bog. Camillos Sommerkøkken serverer undervejs en lækker dinner – det bedste til dig og dine venner. Middag og foredrag koster kr. 350,-. Tilmelding asap på tel. 40636899 eller camillo@camilloskitchen.com

ONSDAG 10. JULI KL. 19.00: CAMILLOS LANGBORD
Fællesspisning på Tversted Skole. 45-50 gæster omkring bordene i spisestuen på skolen. Tilmelding nødvendig på tel. 40636899 eller camillo@camilloskitchen.com

FREDAG 12. JULI KL. 14-19: FREDAGSVINBAR & -FROKOST
Udover vores sædvanlige ‘fredagsprogram’, får vi denne dag besøg af Emil Olander, fra Olander Vin. Emil vil præsentere en række utroligt skønne naturvine, som han selv har hentet hjem fra små producenter i Frankrig. Kom og smag på den fagre nye vinverden.

LØRDAG 13. JULI KL. 13-16: LØRDAGSFROKOST
Sommer & lørdagsfrokost i skolegården.

SØNDAG 14. JULI KL. 19.00: SØNDAGSDINNER
Vores gode ven, slagter og Go’morgen-tv-kok Michael Museth fra Folkets Madhus i København og Camillos Sommerkøkken skaber en dejlig og ‘family-style’ søndagsdinner sammen. Pris kr. 300,- Vin og øl købes i baren. Tilmelding nødvendig på tel. 40636899 eller camillo@camilloskitchen.com

Michael & Camillos kogebog

ONSDAG 17. JULI KL. 19.00: CAMILLOS LANGBORD
Fællesspisning på Tversted Skole. Igen har vi den skønne slagter Michael Museth med i køkkenet. Pris kr. 220,- Vin og øl købes i baren. Tilmelding nødvendig på tel. 40636899 eller camillo@camilloskitchen.com

Scener fra en frokost

CAMILLO & MARIETTAS SOMMERBUTIK holder til på Tversted Skole i skolegangen – indgang ved kastanjetræet. Vi sælger vores egen kogebog “MAD, DER FÅR FOLK TIL AT TALE SAMMEN – CAMILLOS KØKKEN”, plakater, muleposer og postkort fra Camillos univers, udvalgte købmandsvarer – pasta, islandsk flagesalt, artiskokker, risottoris, den lækreste tun, olivenolier, dansk gin fra Radius og meget mere. Smukke ting til spisebord og sommerhus; fx saltkar, dejfade, opbevaringsbokse i lækre farver, sager til de kreative sysler, blyanter, farveblyanter, notes- og skitsebøger, tuscher, og smukke hamam-håndklæder og badehåndklæder til en tur på stranden.

Kilde: Camillos Køkken.
Forsidefoto: Elling.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments