Rytter med opråb til trafikanter

Rytter Nikoline Luther Justesen havde denne lørdag en kedelig oplevelse på Kjul Strand.

1990

Denne lørdag den 16. februar omkring kl. 11.30 kom Nikoline Luther Justesen ridende på sin hest på Kjul Strand. Her er tre eller fire unge unge fyre i en rød gamle bil, som muligvis er en Volvo, ved at more sig på stranden.

– Jeg kommer hen til nedkørslen, og vil til at ride op, men kan se, de kommer bagfra i rimelig høj fart. Så stopper min hest og vender hovedet, så han kan se, at de kommer. Da de unge fyre kommer op på siden af os, 2 til 3 meter fra os, synes de så, at det er meget sjovt at gasse op og begynder at kører sidelæns ved at trække håndbremsen. De forsvinder op ad opkørslen med rimelig høj fart, fortæller en forståeligt vred Nikoline Luther Justesen.

– Heldigvis har jeg en hest, der er totalt trafiksikker og ekstremt cool, så han reagerer overhovedet ikke på disse unge fyre. Men jeg bliver så gal indeni over, at folk ikke tænker sig om. Jeg oplever tit som rytter, at folk ikke tager hensyn til heste og ryttere i trafikken. Men en hest kan altså også blive forskrækket, selvom den er totalt cool, uddyber den erfarne rytter.

– Hvis man skulle være så uheldig, at en hest bliver forskrækket og rammer en bil med høj fart, er det ikke kun hest og rytter, der kommer til skade, men også jer i bilen, en hest på 350 til 500 kg. rammer altså hårdt, lyder advarslen fra Nikoline Luther Justesen.

Derfor opfordrer hun som rytter til, at trafikanter og især bilister tager hensyn til ryttere og heste i trafikken. Sænk farten og kør pænt forbi, lyder det gode råd, idet hun også henstiller til, at også ryttere tager hensyn i trafikken.

Foto: Privat.

2 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Kurt Berg
5 år siden

Det er efterhånden somom at folk er hjerneløse nu om dage

Mikki CHristensen
5 år siden

Godt talt Nikoline ?