Rutinetjek af bil fører til fund af stoffer ved Bindslev

Fredag den 6. september blev en personbil standset til et rutinetjek på Skagensvej ved Bindslev.

1924
Foto: politi.dk

Føreren af bilen på Skagenvej, en kvinde i 40’erne, så ud til at være påvirket af euforiserende stoffer. Hun talte meget, havde store pupiller og virkede urolig.

Ved en narkometertest blev det tydeligt, at hun var påvirket af amfetamin. Derudover blev det ved nærmere undersøgelse også tydeligt, at hun ikke havde et gældende kørekort. Ved ransagning af bilen blev der fundet en mindre mængde MDMA. Kvinden blev derfor sigtet og anholdt for kørsel uden gældende kørekort, kørsel under påvirkning af stoffer samt brud på loven om euforiserende stoffer.

Patruljen besluttede sig derudover for at ransage kvindens bopæl, da der var tydeligt potentiale for yderligere besiddelse af euforiserende stoffer. Ved ransagning af kvindes bopæl blev der fundet nogle gram amfetamin, et par hamp-planter, m.v.

Kilde: Nordjyllands Politi.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments