Rundvisninger med militærhistoriker i Stutzpunkt Tversted

Under Anden Verdenskrig etablerede den tyske hær det store marinekanonbatteri i Tversted mellem de to i Hirtshals og Skagen.

11

For 4. år i træk er militærhistoriker Flemming Mortensen fra Bunkergruppen Hirtshals klar til at guide både de lokale og turister rundt i det store kanonbatteri Stutzpunkt Tversted, der ligger i Tversted.

Det tyske batteri i Tversted havde til formål at sikre farvandet ud for kysten imellem Hirtshals og Skagen og vanskeliggøre en fjendtlig landgang fra nord, ved hjælp af tyske flådekanoner og marine-soldater.

Den tyske hær opbyggede ligeledes et yderst effektivt infanteri-støttepunkt i Tversted, der med kampklare hær-soldater, havde til formål at beskytte batteriet, samt bevogte vejen fra stranden.

Batteriets hovedvåben var fire store 10,5 cm kanoner der var placeret i åbne betonbriske, med tilhørende ammunitionsbunkere, mandskabsbunkere og en stor ildleder-bunker, samt ca. 60 andre bunkere i form af mortèr-bunkerere, maskingeværsbunkere, sanitets-bunkere mm.

Hver tirsdag i sommerferien, tager Flemming Mortensen os med på en spændende bunkertur og bringer os rundt i stort set hele fæstnings-området og den erfarne guide tager os med rundt og ser både kanonstillingerne og mandskabsbunkerne, samt en tur ned og ind i ildlederbunkeren og vi kommer forbi masser af bunkere og løbegrave og tyske efterladenskaber fra krigen.

Man kommer også forbi det store infanteri-område, hvor de tyske hær-soldater holdte til og ser eksempler på forsvaret af batteriet imod landsiden. Afslutningsvis ser man på de tyske bunkere, som folk i dag har valgt at bruge på nye og alternative måder.

Hver Tirsdag i uge 28 – 29 – 30 – 31 – 32 – 33 mødes man kl 19.00 ved bænken foran Polarkiosken ved Tannishus.

Torsdag i uge 33 er der tysk guide med – Tirsdag i uge 42 er turen kl 15.00.

Turen tager ca. 2 timer og koster 20,-, men børn er gratis.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments