Rundt Fyret fra Færgekroen

Med en rute på 3,85 km. kan alle være med, hvilket mange var, da der onsdag aften var premiere på Rundt Fyret fra Færgekroen.

534

Motion er sjovere, når man gør det sammen, lød opfordringen fra Christian Winther Borup før premieren onsdag på Rundt Fyret med start fra Færgekroen.

Man mødes senest kl. 17.55 hver onsdag, og prisen for deltagelse er 25. kr. pr. gang inkl. en øl/sodavand/danskvand/kaffe, hvad man nu har lyst til, lyder det enkle koncept bag Rundt Fyret i Hirtshals.

– Vi håber at få rigtig mange i gang, som ikke nu er medlem af en traditionel løbe eller gåklub, men som på sigt for eksempel kan få blod på tanden til at være med i løbeklubben Havstrygerne, tilføjer Christian Winther Borup.

På trods af en strid blæst og regn var ikke færre end en snes friske borgere samt et par stykker af dem med hunde da også mødt frem til premieren onsdag aften, hvor de i mørket trodsede vejret og rundede Hirtshals Fyr.

– For mig var det en sand fornøjelse at være med til at starte dette gode initiativ op her til aften. Supergodt humør og energi over hele linien, siger Lars Hansen fra Havstrygerne.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments