Da skoleleder Jørgen Jensen, som i dag fylder 60 år, efter et møde onsdag formiddag kom tilbage, blev han mødt af alle elever og ansatte, som havde medbragt hjemmelavede flag til fejringen på Horne Skole.
Først blev der sunget Lygtemandens Sang og så med et tilføjet sjovt vers Happy Birthday. Selvfølgelig blev der også rundet af med den gode gamle fødselsdagssang. Børnene havde desuden lavet forskellige indslag og fødselsdagsbøger.
FlaskePosten leverer også et stort tillykke til Jørgen Jensen!