Rumpen i vandskorpen og reddet af Ronni

Efter en jævnt kedelig 1. halvleg mellem Hirtshals og Aabybro kom der heldigvis tempo over kampen i 2. halvleg, som endte uafgjort takket være Ronni Gravesen.

472

Lad det bare være slået fast allerede indledningsvis, at der ikke havde været noget at skrive om, hvis tempoet hele kampen var forblevet som i 1. halvleg, men sådan gik det dog heller ikke denne lørdag i Serie 1 mellem Hirtshals Boldklub og Aabybro IF.

For nu derfor at gøre en lang artikel kort, kom der først rigtig fart og spænding over kampen på Schlie Arena, da gæsterne 18 minutter inde i 2. halvleg kom foran, idet der kun derefter gik omkring to minutter, før Ronni Gravesen udlignede til 1-1 på assist af Mikkel Berendt.

Tempoet og adrenalinen blev derefter holdt oppe resten af kampen med flere store chancer til følge og heldigvis flest til hjemmeholdet, men den endte ikke desto mindre uafgjort med ovennævnte cifre. Resultatet kan gæsterne utvivlsomt være mest tilfredse med!

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments