Sarah har fået mod på mere efter DM i Skills

Sarah Ydse Prehn fra Mimosa i Hirtshals har fået lyst til flere konkurrencer efter sejren ved DM i Skills.

453
Sarah Ydse Prehn Hansen portrætteret af Jens Kranen.

Med sejren ved DM i Skills i Herning for knap en måned side fik 25 årige Sarah Ydse Prehn Hansen smag for konkurrencer og mere blod på tanden.

Den i december i fjor udlærte blomsterdekoratør fra Mimosa Blomster går nu efter endnu en titel. Søndag den 4. marts gælder det således det nordjyske mesterskab for blomsterdekoratører. Mesterskaberne bliver afholdt i Aalborg. Men den friske Sindal-piges ambitioner rækker længere. Senere på året gælder det DM.

Sarah fortæller, at lige nu gælder det om at samle en masse erfaring indenfor faget, og her er konkurrencer rigtig godt. Som hun siger, er konkurrencer som den i Aalborg med til at få hende ud af hendes komfortzone. Til konkurrencer skal man nemlig lave noget andet, end det man plejer, og det mener Sarah er godt for hendes udvikling.

Siden begyndelse af året er Sarah fastansat hos Mimosa Blomster. FlaskePostens udsendte medarbejder kunne med egne øjne se og høre, at humøret er helt i tops hos Interflora i Hirtshals. Der blev grinet og drillet i butikken, mens der blev lavet interview med Sarah.

Hun drømmer om, at hun på sigt vil starte sin egen blomsterbutik, men som hun siger, først skal der samles en masse erfaring, før drømmen realiseres.

FlaskePosten ønsker Sarah held og lykke til de nordjyske mesterskaber i starten af marts.

Foto: Catwizle Productions.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments