Ros fra Nordjyllands Politi

I dette opslag på de sociale medier får nordjyderne ros og gode råd fra Nordjyllands Politi.

1460

Den første omvæltende tid – med coronavirus/covid-19 i alle nyhedsudsendelser, på alles læber, i alles tanker – er gået.

Og fra os skal der lyde en stor tak til alle i Nordjyllands politikreds: I har været gode til at stå sammen – hver for sig ??

Vores patruljer har som følge af det nye forsamlingsforbud holdt et ekstra vågent øje med gader, parker, strande og ved skolegårde og legepladser. Det bliver vi ved med. Men fra Skagen i nord til Handest i syd har vi mødt forståelse for tingenes tilstand; vi har bl.a. sørget for at få en god snak med de børn og unge, som vi har mødt på vores patruljer rundt i hele kredsen.

Langt, langt de fleste har hørt og husker de livsvigtige budskaber, som stadig gælder:

– Bliv hjemme
– Vask hænder
– Hold afstand
– Host i ærmet
– Hold rent i hjemmet

Så langt, så godt. Men ’vi skal længere ind. Vi skal helt ind i sindet’. For I skal også huske at passe på jeres mentale sundhed, mens corona-kampen står på.

Derfor har vi håndplukket et par af Sundhedsstyrelsens seneste råd, som du med fordel kan dosere til hjerte og hjerne her i weekenden:

?Hold dig aktiv – fysisk og mentalt
Lav noget havearbejde, gør gymnastik på stuegulvet, lyt til musik, tæv nogen i skak. Med andre ord: Hold dig i gang – men hold afstand til andre.

?Accepter, at krisen er en belastning
Sænk succeskriterierne for vellykket familieliv. Bær over med dig selv og de andre, når det hele bliver for meget. Det bliver godt igen.

?Tag en pause fra bekymringerne
Lad være med at trawle samtlige foruroligende nyheder fra hele verden igennem hvert kvarter. Tillad dig selv at slappe af. Og husk at være kritisk, så du ikke falder for falske nyheder.

?Hold kontakt med familie og venner
Endelig et carte blanche til at gå amok i videosamtaler, chats, sociale medier eller bare gribe den gode, gamle fastnet-knogle. Ræk ud.

?Husk på, at du gør en forskel
Vi ofrer alle sammen noget lige nu, men vi gør det af en grund: Vi hjælper hinanden med at bekæmpe en epidemi. Husk det.

Se alle 11 råd på Sundhedsstyrelsens side.

Vi passer godt på dig – husk at gøre det samme.

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
Jens Hansen
4 år siden

Ja i må da godt nok meget undskylde kære Nordjyllands politi men i er da ikke blevet spor mere synlige i gadebilledet end i plejer at være såe tjae