
Kl. 20.57 lørdag den 17. marts modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse fra Fakta i Hirtshals. Butikken havde været udsat for røveri.
Det viste sig, at en mand havde indfundet sig i forretningen og havde beordret personalet til at fylde spiritusflasker og cigaretter i en pose. Han beordrede også personalet til at udlevere penge fra kassen. Gerningsmanden var ikke bevæbnet.
Efter røveriet forlod han butikken i ukendt retning. Formentlig på en knallert. Efterforskningen førte til, at der kl. 23.52 i Hjørring skete anholdelse af en 36 årig mand fra Hirtshals.
Manden var med bus kørt til Hjørring. Der blev fundet en del af de stjålne effekter. Det vil søndag morgen blive besluttet om der eventuelt skal ske grundlovsforhør.
Kilde: Nordjyllands Politi.
Foto: Politi.dk.