Arrangørerne håber, at rockgudstjenesterne fortsætter til glæde for den yngre generation og andre nysgerrige. Temaet for dette års rockgudstjeneste er: ”Sæt mere strøm på”
Her medvirker et fem mand stort professionelt band med forsangeren John Olsen, som var med i Battle-runden på Voice første sæson 2011/2012. Temaet: ”Sæt mere strøm på” er inspireret af Nephew´s hit: Hjertestarter.
Nephew leverer fem sange til gudstjenesten, hvoraf ”Hjertestarter” og ”Klokken 25” er fra den sidste udgivelse. Mange af teksterne fra Nephe´s sange handler om spørgsmål og tanker om livet, og mange har en berøring med det kristne univers.
Trommeslager Søren Arnholt fra Nephew siger, at det begyndte med sangen ”Science fiction & familien” og at flere præster og kirker har brugt deres sange.
Rockgudstjenesten er målrettet aldersgruppen 13 til 30+. Derfor vil sprog og musik være anderledes end søndag formiddag, men ikke indholdet.
Arrangørerne glæder sig til at se DIG i Sørig kirke til Rockgudstjeneste. Tag dine venner og naboer med!
Arrangør: Alena (organist) og Laila (Kirkesanger) Ungdomspræst ved Abildgård Kirke, Kristian Brogaard.
Gratis adgang og fransk hotdog og sodavand til alle, efter koncerten.